Annonce
Aabenraa

Ny stor dagligvarebutik på vej i tidligere Fakta-forretning

Den tidligere Fakta-butik på Løgumklostervej lukkede i oktober i fjor. Arkivfoto: Bente Staugaard.
Den tidligere Fakta-forretning på hjørnet af Løgumklostervej og Vestvejen i Aabenraa skal måske ikke stå tom meget længere. En investor vil udvide butikken til 1200 kvadratmeter.

AABENRAA: Ved udgangen af oktober i fjor lukkede Fakta-butikken på Løgumklostervej i Aabenraa, men nu er der udsigt til, at der igen kommer liv i lokalerne.

En investor har erhvervet naboforretningen, den tidligere genbrugsbutik på Lille Kolstrup, og spurgt kommunen om lov til at udvide den tidligere Fakta-butik fra de nuværende 745 kvadratmeter til i alt 1200 kvadratmeter.

Samme investor vil også gerne have lov til at lave et tankanlæg på grunden.

AG Group i Risskov ved Aarhus står som administrator af K/S Løgumklostervej 121, som ejer den tidligere Fakta-butik, men herfra ønsker man ikke at oplyse, hvad det er for en forretning, der er på vej. Det står dog fast, at der er tale om en dagligvarebutik.

Planen er, at den tidligere genbrugsforretning skal rives ned for at give plads til tilbygningen. I forbindelse med projektet skal der ske en del opfyldning, da der er stor niveauforskel på de to grunde.

Annonce

En butik tilbage

Fakta-kæden havde i flere år tre butikker i Aabenraa. Men for et år siden lukkede butikken på hjørnet af Vestvejen og Løgumklostervej. Det skete kort efter, at Fakta i Vestergade havde drejet nøglen.

Fakta har dermed kun en butik i Aabenraa - nemlig den, der ligger på Tøndervej.

Tvivlsomt tankanlæg

Projektet kræver, at der laves en ny lokalplan for de to grunde, og Aabenraa Kommune har derfor udarbejdet et lokalplangrundlag, som er forløberen for den egentlige lokalplan.

Sagen er på dagsordenen, når vækstudvalget for land og by mødes på torsdag. Det er dog ikke sikkert, at den kommende bygherre får alle ønsker opfyldt ved den lejlighed.

I hvert fald stiller teknisk forvaltning spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at etablere et tankanlæg på stedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce