Annonce
Aabenraa

Ny storinstitution i Bov: Nu er byggeprogrammet klar

Den nye storinstitution i Bov skal ligge øst for Lyreskovskolen, og placeringen er valgt, fordi den blandt andet giver mulighed for at dele både indendørs- og udendørs faciliteter. Oversigtskort: Aabenraa Kommune
Kampen om at få lov til at stå for opførelsen af den nye storinstitution i Bov er klar til at gå i gang. Byggeprogrammet er godkendt til projektet, der efter planen skal være indflytningsklar i begyndelsen af 2022.

Bov: Beslutningen om at Børnehuset i Kruså og Vestermarkens Børnehus skal smelte sammen til ét, er truffet for længe siden. Det samme er placeringen ved Lyreskovskolen i Bov.

Nu begynder projektet så for alvor at tage fart. Et byggeudvalg bestående af de to institutioners ledelse, medarbejder- og forældrerepræsentanter, samt medarbejdere fra forvaltningen har lagt sidste hånd på byggeprogrammet - det materiale, der grundlæggende beskriver, hvad man ønsker at få for de 21,5 millioner kroner, der er sat af til den totalrådgiver og de håndværkere, der ender med at få opgaven.

- Den nye daginstitution skal understøtte en tidssvarende pædagogik og skal for det enkelte barn byde på tryghed og overskuelighed i et kreativt stimulerende miljø, lyder det overordnet.

Annonce

Det trækker ud i Aabenraa

  • Mens der nu er sat en ibrugtagningsdato - nemlig begyndelsen af januar 2022 - på den nye storinstitution i Bov-området, så trækker det ud med en løsning i Aabenraa Syd.
  • En storinstitution hér var ellers i den oprindelige investeringsplan sat foran Lyreskovskolen, men uenighed om placeringen har fået politikerne i børne- og uddannelsesudvalget til at bytte om på de to projekter, så det er endnu uvist, hvad der kommer til at ske i Aabenraa.

Fem vælges ud

Det er den anden storinstitution, Aabenraa Kommune skal i gang med at bygge. I Rødekro er man godt i gang med udvidelsen af Børnehuset Fladhøj, der skal stå klar til indvielse til september.

- Man henter jo inspiration alle de steder, man kan, og når detaljerne i projektet skal på plads, vil det være naturligt at kigge på, hvordan man har gjort i Rødekro og lære af de erfaringer, man allerede har gjort sig dér, forklarer Kim Hovmand Larsen, projektleder i børn- og skoleforvaltningen.

Han forklarer, at næste skridt bliver at vælge en håndfuld arkitekt- og ingeniørteams ud til den endelige arkitektkonkurrence. Det sker i slutningen af juni, og i slutningen af september vælger bedømmelseskomitéen så vinderteamet.

Masser af plads

Når vinderprojektet skal færdigjusteres, vil de kommende brugere få mulighed for at byde ind på detaljerne, inden byggeriet går i gang. Det skal efter planen ske fra oktober 2020, og i januar 2022 skulle den nye institution så stå klar.

En institution, der "arkitektonisk skal stå flot sammen med naboen, Lyreskovskolen", som det hedder i byggeprogrammet, der også slår fast, at selv om det bliver et stort hus, så skal det opdeles i tre afdelinger - vuggestue, børnehave og personaleafdeling. Vuggestue og børnehave vil igen blive opdelt i stuer med blandt andet egen indgang og garderobe.

Dertil kommer en række ønsker til udearealet, der også skal opdeles, og her er der god plads til at slippe fantasien løs. Kommunen ejer nemlig masser af jord i området.

- Ja, her kan vi stort set få al den jord, vi vil have. Der afhænger næsten kun af, hvor stort et område den nye institution har budget til at vedligeholde, forklarer Kim Hovmand Larsen.

Der er sat i alt 25 millioner kroner af til den nye daginstitution i Bov.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce