Annonce
Sport

Ny struktur: Store ændringer på vej i speedwayligaen

Region Varde vandt grundserien i 2018 og var dermed sikker på at skulle ud at køre superfinale hjemme på Varde Motor Arena. Det laves der på i den kommende sæson. Foto: André Thorup

I den kommende sæson er der kun seks ligaklubber til at køre mod hinanden, og ifølge JydskeVestkystens oplysninger ændres strukturen derfor på flere punkter.

Otte, syv, seks.

Sådan er det gået med antallet af klubber i den hjemlige speedwayliga i de seneste sæsoner.

Først faldt Munkebo fra, mens det senest er Holstebro, som af økonomiske og organisatoriske årsager, har valgt at trække stikket.

Og ifølge JydskeVestkystens oplysninger ændres strukturen nu på flere punkter.

Tidligere har det været sådan, at nummer 1 og 2 fra grundserien kørte sig direkte videre til den afsluttende superfinale, hvor vinderen af grundserien fik fordel af hjemmebane.

Desuden har det været sådan, at grundseriens nummer tre kørte en semifinale på egen slagger mod nummer fire, fem og seks. Her var der så to finalebilletter på højkant.

Men det er selvsagt ikke en mulighed i 2019, når der netop kun er seks hold tilbage i ligaen.

Annonce

Direkte duel

Avisen erfarer, at de seks hold i den kommende sæson møder hinanden både ude og hjemme. Det er præcis som tidligere. Det giver hvert hold 10 matcher i grundserien.

Derefter sker der imidlertid ting og sager.

Grundseriens nummer et og to er direkte kvalificeret til finalen, men de to klubber skal mødes ude og hjemme, hvor de mødes i to direkte dueller om retten til at afvikle den økonomisk attraktive superfinale.

Grundseriens nummer tre skal ud at kæmpe mod nummer fire, fem eller seks. Nummer tre har frit valg på alle hylder, og også her skal der køres en hjemmematch og en udematch.

Vælger nummer tre eksempelvis at møde grundseriens nummer seks, der jo måske er ligaens svageste mandskab, er nummer fire og fem tilbage. De skal så også mødes ude og hjemme.

I de seneste to sæsoner har det været sådan, at de fire kvalificerede hold til superfinale alle står på nul point, når startsnoren går op. Det vil der ikke blive lavet om på.

2019-ligaen består af Region Varde Elitesport, der er forsvarende mester, Slangerup, Holsted, Fjelsted, Grindsted og Esbjerg. I 2020 har Vojens med Jacob Olsen og Helge Frimodt Pedersen i spidsen en klar ambition om at få stablet et ligahold på benene.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce