Annonce
Esbjerg

Ny takeaway-tjeneste rykker til Esbjerg: Vil levere mad fra 14 lokale spisesteder

Det er onlinetjenesten ”Waiteer”, der nu gør sit indtog i Esbjerg. Konceptet er kendt fra eksempelvis Aarhus og Aalborg – og foregår ved, at bude leverer maden direkte fra restauranterne og lige til døren. Foto: PR
En ny takeaway-platform planlægger at have op mod 14 lokale spisesteder med på holdet, når den til februar slår sig ned i byen for at tilbyde esbjergensere restaurant- og gourmetmad til døren.
Annonce

Esbjerg: Inden længe kan sultne esbjergensere få leveret mad fra byens restauranter via en ny takeaway-platform. Tjenesten hedder Waiteer og har i de seneste år haft succes i flere større byer som Aarhus, Aalborg, Kolding og Vejle.

Waiteer henter og leverer mad fra lokale spisesteder til private kunder. Bestillingen foregår via Waiteers app eller hjemmeside, og udover selve måltidet betaler man mellem 39 og 89 kroner for udbringning alt afhængig af afstanden.

- Vi samarbejder med caféer og restauranter, og ikke grillbarer og pizzariaer. Vores samarbejdspartnere er nøje udvalgt, og de er kendetegnet ved, at de bruger gode, friske råvarer og har et egnet koncept. Der skal være tale om sund, lækker og næringsrig takeaway, der leveres til døren på en nem og bekvem måde, fortæller Casper Glinvad, salgskonsulent hos Waiteer.

Der bliver tale om restauranter som Rankin Park, Spyddet Le Grill, Kandas, Delicious, Mamas, Flammen.

- De aftaler er allerede i hus, men vi er i dialog med flere, og vi planlægger at have en 10-14 spisesteder klar på platformen, når vi åbner i Esbjerg den 1. februar, fortæller Casper Glinvad.

Waiteer stiller også med budene, der leverer maden på cykel, scooter eller i bil.

- Vi har platformen og sørger for cykel-, scooter eller bilbude, der står klar til at pendle mellem restauranterne og de sultne kunder. Der er typisk tale om studiejobbere, siger Casper Glinvad.

For os er takeaway ikke nødvendigvis junkfood. Vi vægter kvalitet

Casper Glinvad, salgskonsulent hos Waiteer

Annonce

Vil være landsdækkende

Waiteer-platformen har rødder i Nordjylland og har eksisteret i to år. Med Esbjerg-lanceringen er konceptet repræsenteret i otte jyske byer og samarbejder med over 150 restauranter.

- For os er takeaway ikke nødvendigvis junkfood. Vi vægter kvalitet, og det budskab vil vi gerne have udbredt til flere byer i løbet af 2020. For nu koncentrerer vi os dog om åbningen i Esbjerg, så vi kan komme godt fra start, siger Casper Glinvad og tilføjer:

- Det skal selvfølgelig markeres, at vi åbner i en ny by, så der vil være gode tilbud og rabatter i forbindelse med lanceringen.

Waiteer-appen kan hentes i App Store og Google Play.

Der er restaurantmad på tallerkenen, når Waiteer ringer på døren. Foto: PR
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce