Annonce
Esbjerg

Ny taskforce skal samle trådene i omstillingen fra sorte til grønne jobs i Esbjerg

Udvikling, viden og kompetencer hentet fra det sorte væksteventyr har sat sit tydelige præg på Esbjergs grønne omstilling. Nu vil borgmester Jesper Frost Rasmussen sætte sig i spidsen for en ny taskforce, som skal sikre arbejdskraften i den grønne omstilling. Foto: Esbjerg Havn
Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen sætter sig selv for bordenden i en nyoprettet taskforce, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling med særlig fokus på overgangen fra olie og gas til havvind.
Annonce

Esbjerg: Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) meddeler nu i en pressemeddelelse, at han nedsætter en ny taskforce, hvor han som formand vil samle forskellige aktører, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling med særlig fokus på overgangen fra olie og gas til havvind.

Borgmesterens udmelding kommer efter, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget i december sidste år indgik en aftale, der sætter en slutdato på jagten efter olie og gas i den danske del af Nordsøen, og det har gjort behovet for at hente viden og kompetencer fra det sorte væksteventyr til brug i den grønne omstilling endnu mere aktuelt.

Med Nordsøaftalen er der sikret klare rammevilkår for udvinding af olie og gas frem mod 2050, og samtidigt er der i aftalen afsat 90 millioner kroner, der skal støtte Esbjerg Havns udvikling og mulighed for at være et knudepunkt for storskala havvind.

- Som altid præger entreprenørånden Esbjerg. Derfor glæder det mig, at flere på egen hånd har taget initiativ til at sætte nye ting i søen. At forvandle sorte jobs til grønne stillinger bliver en spændende og vigtig opgave. For mig er det vigtigt, at vi sørger for, at kompetencerne er til stede lokalt, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Inden for det seneste år har flere udmeldinger og initiativer i den samme boldgade set dagens lys.

Først var det Business Esbjerg, der sidste sommer i kølvandet på jobrapporten fra Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark nedsatte en tværgående arbejdsgruppe, som vil gøre Esbjerg-området til et dansk og europæisk kraftcenter for uddannelse og viden inden for vindenergi, og senest har fagforeninger og virksomheder stillet sig skulder ved skulder for at sikre arbejdskraften og Esbjergs position i vindenergiindustrien, ligesom formanden for fagforeningen 3F Transport Esbjerg, Jakob Lykke, forleden i Esbjerg Havns nyhedsbrev udtalte, at der arbejdes med en helt ny officiel uddannelse under arbejdstitlen ”Offshore Academy”.

Annonce

Vil samarbejde på tværs

I første omgang skal taskforcen netop lave et overblik over, hvilke uddannelsesmæssige initiativer der er i gang eller lige på trapperne. Derefter skal der ses nærmere på, om der evt. mangler noget i det grønne uddannelsesudbud. På sigt skal det være et springbræt i forhold til at positionere Esbjerg som et kompetencecenter for de uddannelser, som kommer til at levere arbejdskraft til den grønne udvikling i mange forskellige former.


Som altid præger entreprenørånden Esbjerg. Derfor glæder det mig, at flere på egen hånd har taget initiativ til at sætte nye ting i søen. At forvandle sorte jobs til grønne stillinger bliver en spændende og vigtig opgave.

Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune


Taskforcen vil spille en vigtig rolle i at levere information og viden til det kommende Vækstteam for Sydjylland, der skal levere anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker og dermed styrke vækst og beskæftigelse.

Den nye taksforce falder fint i tråd med Esbjerg Byråds ambition om at være en grøn foregangskommune. Derfor vil borgmester Jesper Frost Rasmussen stå i spidsen for den nye taskforce.

- Taskforcen har et stort potentiale, og arbejdet her vil have mange udløbere, som sagtens kan indgå i andre sammenhænge. Her kunne jeg forestille mig, at der er behov for flere slags samarbejder på tværs af aktører og sektorer, udtaler Jesper Frost Rasmussen.

Som inviteret til at deltage i den nye taskforce er Brian Lyst, FH Sydvestjylland (tidligere LO Sydvestjylland), Jesper Toft Mathiasen, DI Sydvestjylland, Olaf Rye, Rybners, Torben Pedersen, AMU-Vest, Susanne Nordenbæk, Business Esbjerg, Dennis Jul Pedersen, Esbjerg Havn, Henrik Vallø, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Diana Mose Olsen, formand for Børn- og Familieudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Annonce