Annonce
Udland

Ny topleder er på plads i kriseramte Boeing

Toru Yamanaka, Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Den nye topchef i Boeing - den 62-årige David Calhoun - vil have fokus på "integritet og transparens".

Den nye topchef i Boeing, David Calhoun, der mandag officielt har overtaget ledelsen af den amerikanske flykoncern, siger, at der må udvikles en bedre kultur for at overvinde en langvarig krise.

Han skriver i en e-mail til de ansatte, at der fremover skal være "fokus på integritet og transparens".

Den 62-årige Calhoun har været medlem af bestyrelsen siden 2009. Tidligere har han været med i topledelse af General Electric, og han overtager nu topposten efter Dennis Muilenburg.

Muilenburg stod i spidsen for Boeing gennem en svær periode, hvor selskabets 737 MAX-fly har været underlagt flyveforbud.

Årsagen til flyveforbuddet for 737 MAX er to fatale flystyrt i Etiopien sidste år og i Indonesien i 2018. samlet kostede de 346 mennesker livet.

Flymyndigheder er ved at undersøge flytypen for fejl, og det er uvist, hvornår flyene igen kan komme på vingerne.

Muilenburg blev afskediget i december. Kritikere sagde, at hans ledelse havde været "katastrofal" under Boeings krise.

Flyveforbuddet for Boeing-flyet koster ifølge CNBC flyselskaber verden over på den gode side af en milliard dollar. Det svarer til over 6,75 milliarder kroner.

Muilenburg er ifølge CNBC fra flere sider blevet kritiseret for at være for lang tid om at tage ansvar for ulykkerne og for ikke at have opdaget sikkerhedsfejl, inden 737 MAX-flyene kom på vingerne i 2017.

De mest optimistiske forudsigelser om, hvornår flyet igen kan komme i luften, lyder på sidst i februar eller tidligt i marts. Men nogle eksperter venter, at det først vil ske sidst i april eller først i maj.

United Airlines har udelukket, at Boeing Max kan flyve før juni.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce