Annonce
Tønder

Ny træner klar i FC Sydvest

Formand Thorsten Simonsen (til højre) byder ny cheftræner Jes Bekke (til venstre) velkommen i FC Sydvest. Den nye træner tiltræder 1. januar. Privatfoto.
FC Sydvest har netop ansat ny cheftræner. Der er tale om den tidligere cheftræner i Middelfart Boldklub, Jes Bekke. Han står klar til at overtage trænergerningen i FC Sydvest fra Kim Munch, og Jes Bekke håber på at kunne være med til at hive klubben i den rigtige retning.
Annonce

TØNDER: Når FC Sydvest næste gang tørner ud på grønsværen bliver det med en ny cheftræner på trænerbænken. Klubben har nemlig ansat 43-årige Jes Bekke fra Kolding som ny cheftræner, og han overtager dermed trænerrollen fra Kim Munch.

Jes Bekke har senest været cheftræner for 2. divisionsholdet Middelfart Boldklub. Nu er han dog klar til at rykke længere sydpå, og skal fra 1. januar 2020 altså stå i spidsen for FC Sydvest.

Formand for FC Sydvest, Thorsten Simonsen, ser frem til, at den nye træner kommer i aktion. Han mener, at Jes Bekke lever op til mange af de kriterier, de som klub leder efter i en ny træner. Det er kriterier som en fornuftig trænererfaring og evnen til at udvikle unge spillere. FC Sydvest er nemlig et forholdsvist ungt hold.

- Vi synes bestemt, at Jes Bekke lever op til de kriterier, vi har. Han har jo selv spillet på der her niveau, ja faktisk højere, og så har han trænet U21-holdet i Kolding, som han har fået frem til rigtig gode resultater, og til sidst har han været i Middelfart, hvor han stoppede, da de lå helt i top, lyder det fra Thorsten Simonsen som fortsætter:

- Vores rolle som klub er at udvikle. Der vil være både steder inde på banen og udenfor, hvor vi skal blive bedre. Og at vi i form af Jes Bekke får flere erfaringer og kompetencer bragt til klubben, skulle gerne give en afsmittende effekt på resultaterne, siger han.

Det virker på mig som en klub, hvor begge ben er plantet solidt på jorden. Man bygger det op sten for sten, og slår ikke noget for stort op. Og så virker det til, at hårdt arbejde er en dyd i klubben, og det tiltaler mig.

Jes Bekke, ny cheftræner i FC Sydvest

Annonce

Vild med mentaliteten

Jes Bekke ser frem til at begynde i det nye trænerjob. Han synes, at det er et spændende projekt at gå ind i, hvor udfordringen for ham ligger i, at klubben ligger hvor de gør lige nu.

En ting, der har været vigtigt for Jes Bekke i forhold til at takke ja til jobbet er, at han er vild med mentaliteten i klubben.

- Det virker på mig som en klub, hvor begge ben er plantet solidt på jorden. Man bygger det op sten for sten, og slår ikke noget for stort op. Og så virker det til, at hårdt arbejde er en dyd i klubben, og det tiltaler mig, fortæller Jes Bekke.

Han er klar til tage udfordringen op med at udvikle klubben, og forhåbentlig få nogle gode resultater hjem.

- Lige nu er det allervigtigste at få nogle point på kontoen. Og hvis vi kan overleve denne sæson, så skulle vi gerne kunne få bygget noget godt op. Især fordi der er mange unge spillere i klubben. De skulle gerne blive bedre med tiden. Hvis jeg kan give dem nogle redskaber til at gøre nogle af tingene lidt anderledes, og hjælpe dem på vej, så tror jeg også på, at vi kan få dem flyttet nogle grader op, lyder det fra den nye træner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce