Annonce
Sport

Ny U21-landstræner bliver boende i Barcelona

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Albert Capellas kommer i perioder til at pendle mellem Barcelona og Danmark i sit job som U21-landstræner.

Spanieren Albert Capellas er ny landstræner for Danmarks U21-herrelandshold i fodbold, men han kommer til at bo over 2000 kilometer fra Dansk Boldspil-Union (DBU).

51-årige Capellas bliver nemlig boende i Barcelona med sin familie i første omgang, siger han.

- I øjeblikket bliver min familie i Spanien, og det betyder, at vi kommer til at rejse en del. Heldigvis får jeg også støtte af Steffen Højer (assistenttræner), som er dansker og bor i Danmark, hvor han vil være meget.

- Så må vi se, om jeg selv flytter i fremtiden, siger Capellas, der boede i Danmark fra 2014-2016, da han arbejde i Brøndby som assistenttræner og U17-træner.

Den tidligere U21-landstræner Niels Frederiksen bor på Østerbro i København, men bopælen er ikke vigtig, pointerer DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg.

Berg har dog lavet en aftale, der sikrer, at Capellas i perioder vil opholde sig i Danmark.

- Det er klart, at det selvfølgelig har været et tema, men vi har fået lavet et program og kan se, at han kommer til at være her nærmest lige så meget som de andre trænere.

- Det er skrevet ned i hans aftale, hvor lang tid han minimum skal være i Danmark. Og der står minimum i aftalen, og jeg kender ham godt nok til at vide, at han kommer til at være her mere så, siger Flemming Berg.

Den spanske træner vil derfor også være synlig på de danske superligastadioner.

- Vi har lavet en grundig plan i forhold til at sige, hvornår han skal være her og sørge for at være til stede på danske stadioner. Vi har lavet nogle 11-12-dages perioder, hvor han skal være her over to weekender, så han på den måde kan følge to runder i Superligaen.

- Dermed kan han komme til at se rigtig mange spillere. Og så er der selvfølgelig spillere i udenlandske klubber, han skal scoute.

- Han kommer også til at deltage i alle landstrænermøder, alt arbejde med "head of coaching", transitionsmøder, han skal ud og møde klubberne, og han skal bidrage til uddannelsen af trænere, og han vil være til stede fysisk ved alle de ting.

- Så han kommer til at være herude lige så meget som den tidligere landstræner, siger Flemming Berg.

Assistenttræner Steffen Højer bliver boende i Viborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce