Annonce
Vejen

Ny uddannelse skal give borgeren mere tryghed og livskvalitet

Sygeplejerske Annemette Porskjær er en af de to sygeplejersker, som lige nu er i gang med Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje. Foto: Privat

Vejen Kommunes sygeplejersker er med på ny specialuddannelse. Målet er, at de udekørende sygeplejersker får en mere koordinerende rolle, så borgerne oplever en større sammenhæng.

To af de udekørende sygeplejersker i Vejen Kommune er kommet på skolebænken. Her satte de sig i december, og efter et år kan de rejse sig med Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje i hånden.

Vejen Kommune har valgt at bruge ressourcer på at sende to sygeplejersker med på første hold i uddannelsen, som KL står bag, og forventningerne til uddannelsen er stor.

- Det er den koordinerende indsats, der efterspørges. En sygeplejerske skal i højere grad være bindeled, og vurdere hvem der skal udføre en opgave, hvem der har den nødvendige viden, og hvor den er, siger Hanne Osbæck, der er leder af sygeplejen i Vejen i en pressemeddelelse.

De udekørende sygeplejersker i Vejen Kommune kommer ud til borgere i eget hjem, blandt andet dem der er blevet udskrevet fra sygehuset og ofte har komplekse sygdomsforløb.

Annonce

Stor betydning

- For borgerne betyder det meget. Borgeren kan føle sig tabt mellem to stole, og vi skal sikre, at der bliver set sammenhængende på et sygdomsbillede, siger Annemette Porskjær, der er en af de sygeplejersker, som er med på uddannelsen. Hun fortsætter:

- Som hjemmesygeplejerske arbejder du indenfor et utrolig bredt felt, og der er meget du skal navigere i. Der stilles flere og flere krav til, at vi skal fungere som koordinatorer i meget komplekse forløb. Jeg følte, at jeg havde behov for at få en mere specialiseret viden om, hvordan jeg på bedst mulig måde kan varetage opgaverne, siger sygeplejersken, der har syv års erfaring, de seneste fire år som udekørende i Vejen Kommune.

Hun kommer med et tænkt eksempel: En ældre mand kommer hjem fra sygehuset efter en operation, og skal genoptrænes. Han har flere forskellige sygdomme, og får flere forskellige slags medicin, og møder mange fagpersoner i sundhedssystemet. Ingen har det overordnede overblik, og ifølge Annemette Porskjær er det ofte utrygt for borgeren.

- Det drejer sig om at have stor indsigt i den medicinske behandling og viden om sygdomme, og kunne navigere i det at varetage plejen i eget hjem. Hjemmet bliver en arbejdsplads og skal samtidigt fungere som et hjem, og det medfører etiske dilemmaer, konstaterer Annemette Porskjær.

Forebyggelse

Målet er blandt andet at forebygge såkaldt utilsigtede hændelser, men også at forebygge indlæggelser og sikre, at borgeren føler sig tryg ved behandlingen.

Med den nye sundhedsreform for øje bliver der i følge Hanne Osbæck endnu større behov for sygeplejersker med specialviden.

- Vi skal hele tiden kompetenceudvikle vores sygeplejersker, og vi skal redefinere os selv som koordinerende sygeplejersker, mener Hanne Osbæck.

Uddannelsen varer et år, og skifter mellem undervisning og praktik, sidstnævnte på blandt andet sygehus og på ens egen arbejdsplads. Under forløbet har de studerende en mentor tilknyttet.

- Jeg synes, det her giver rigtig god mening. Der er noget tryghed og livskvalitet for borgeren i det her, siger Sidsel Bentzon-Tilia. Hun er KOL-sygeplejerske i Vejen Kommune, og er mentor for Annemette Porskjær og Ulla Jørgensen.

Planen er at flere af de udekørende sygeplejersker med tiden skal gennemføre uddannelsen.

- Vi kan ikke tåle at blive tabt i den her udvikling. Vi vil gerne være lidt mere fremme og løse den her udfordring for vores borgere. Det handler også om, at vi har en rekrutteringsudfordring og om trivsel hos vores sygeplejersker, fastslår Hanne Osbæck.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce