Annonce
Tønder

Ny udgave af den flyvende ambulance er i luften

Bemandingen på stationen i Niebüll glæder sig over den nye redningshelikopter, der byder på en masse fordele sammenlignet med forgængeren. Fra venstre er det Gunnar Wegner, akutlæge Dr. Carsten Thee, og pilot Jürgen Voiss. Foto: DRF Luftrettung
I starten af maj har DRF Luftrettungsstation i Niebüll taget en ny redningshelikopter i brug. Den er blandt andet hurtigere og har mere plads end sin forgænger.

NIEBÜLL/TØNDER: Nibøl. En af de mest moderne redningshelikoptere på markedet har siden den 9. maj været stationeret på DRF Luftrettungsstation i Niebüll, der også flyver redningsmissioner i Tønder Kommune.

Den såkaldte H145 har afløst den tidligere redningshelikopter BK117 og byder på en masse fordele.

- Det er en æra, der slutter, men med de nye systemer, som H145 byder på, er den for os den ideelle model, siger Jürgen Voiss, pilot og leder af stationen i Niebüll.

I den gamle redningshelikopter var systemerne i langt overvejende grad analoge.

- Nu flyver vi i et moderne, digitalt cockpit, forklarer Jürgen Voiss.

Annonce

Over grænsen

Indsatsområdet for den tyske redningshelikopter er det nordlige Sydslesvig og det sydlige Sønderjylland.

I 2019 rykkede helikopteren fra Niebüll ud 1384 gange. 67 gange gik turen til Danmark.

Mere fleksibilitet

Systemerne byder blandt andet på en autopilot, store displays, der viser alle relevante oplysninger, og en vejrradar, der informerer om skiftende vejrforhold. På den måde bliver piloternes arbejdsbelastning mindsket, og de kan koncentrere sig endnu mere om betingelserne for den pågældende indsats. Også det indvendige udstyr har forandret sig.

- H145 er større indvendig, der er mere handlerum for det medicinske personale og dermed mere fleksibilitet, siger Jürgen Voiss.

Generelt har den nye redningshelikopter en større rækkevidde, og den er hurtigere. Den kan tilbagelægge en strækning på op til 700 kilometer på en tankfuld og opnå en hastighed på 260 kilometer.

En ting har dog ikke forandret sig, nemlig navnet. Redningshelikopteren i Niebüll hedder stadig Christoph Europa 5.

Piloten og lederen af DRF Luftrettungsstation i Niebüll, Jürgen Voiss, glæder sig over et langt mere moderne arbejdsredskab. Foto: DRF Luftrettung
En af de allersidste indsatser med den gamle udgave af Christoph 5"-redningshelikopter gik til Sæd i Danmark, hvor en 59-årig lokal landmand blev ramt af et ildebefindende. Han blev fløjet til Odense. Arkivfoto: Uwe Iwersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce