Annonce
Indland

Ny udlændingeminister skifter kagefejring ud med tørt rugbrød

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inger Støjberg træder tilbage som udlændingeminister. Hun har fejret stramninger med kage, men det slutter nu.

Det vakte opsigt, da udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) fejrede de første 50 udlændingestramninger med kage. Den slags er slut nu.

Det antyder den nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der overtager posten torsdag, da statsminister Mette Frederiksen (S) har dannet regering efter valgsejren.

Da Støjberg trådte til, erklærede hun sin kærlighed til Cola Zero, men det er nye tider i ministeriet, fremhæver Tesfaye, der dog også takker Støjberg for hendes arbejdsindsats.

- Jeg har fundet to Cola Zero. De er til dig, for dem får jeg ikke brug for. Nu er det postevand og tørt rugbrød for resten. Jeg fandt også en lagkagekniv, som jeg heller ikke får brug for, siger han i sin tale, som var ualmindelig kort på blot to og et halvt minut.

Han anerkender ved samme lejlighed Støjbergs store arbejdsindsats, som han har den dybeste respekt for.

- Selv om vi to ikke har været enige i alle detaljer af udlændingepolitikken, vil jeg gerne understrege meget tydeligt, at jeg har den dybeste respekt for den arbejdsopgave, du har løftet på vegne af hele vores samfund, siger Tesfaye.

Med det henviser han særligt til flygtninge- og migrantstrømmen i sensommeren 2015, hvor de danske motorveje blev overfyldt.

Socialdemokratiets parlamentariske grundlag er SF, Enhedslisten og De Radikale, der har et noget andet syn på udlændingestramninger end blå blok.

Støjberg fik dog have en tak med på vejen.

- Jeg har populært sagt, at du var dørmanden, der skulle sikre, at flygtninge, der havde brug for beskyttelse, blev lukket ind, mens folk, der ikke havde brug for beskyttelse, blev afvist, siger han.

Den afgående minister Støjberg er klar over, at hun har delt vandene med både sin politik og sin retorik.

- Jeg er godt klar over, at der har været mange holdninger til ministeriet og måske også til mig. Jeg ved også, at I med sikkerhed ofte er blevet konfronteret med det, når I har haft fri og har været ude til en ellers hyggelig sammenkomst, siger hun.

Inger Støjberg gav Mattias Tesfaye en kugleramme til at tælle eventuelle lempelser af udlændingepolitikken med og hæfter sig ved, at der ved overdragelsen bliver serveret danskvand.

- Colaen er udskiftet med danskvand.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har en stor kærlighed for Cola Zero, burger og kage til tider, siger Støjberg.

Støjberg giver som afslutning hånden til Tesfaye med henvisning til det obligatoriske håndtryk, som nye statsborgere skal give ved ceremonien for nye borgere.

/ritzau/

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Fester tager overhånd og det flyder med glasskår og affald: Nu spærrer vikingerne område af for privatfester

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Sydjylland

Avisens journalist endte på Tour de France-etape ved et rent tilfælde: Nu deler han ud af sine tips og gode råd, så du selv kan cykle turen

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Aabenraa For abonnenter

Kom med indenfor: Unikt eller kitsch - Johanns hus er ikke som alle andres

Varde For abonnenter

Frygteligt syn mødte landmand: Skambidt kvie aflivet efter formodet ulveangreb på Skallingen

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Tønder For abonnenter

Efter 13 udsendelser med Forsvaret tog Lars på dannelsesrejse - nu har hans liv fået ny mening

Navne For abonnenter

Forfatter Jakob Hero maler med ord: Inspirationen kommer fra en sønderjysk provinsby

Annonce