Annonce
Varde

Ny udstiller: At male er at fordybe sig

I øjeblikket maler Linda Uhre overvejende mennesker, og hendes farvevalg er gennemgående blå og grønne nuancer. PR-foto
Annonce

Varde: Linda Uhres malerier hænger de næste par måneder på Center for Sundhedsfremme i Varde. Til daglig er hun afdelingsleder i Samstyrken Lundvej. Det er et samværs/aktivitets- og beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede. - I min dagligdag har jeg mange bolde i luften, og ofte er tiden ikke til fordybelse. Den tid får jeg til gengæld, når jeg maler. Jeg maler i temaer, der optager mig her og nu, og sådan som jeg ser det. Temaerne spænder vidt og er pt. klima, ensomhed, retfærdighed, fremskridt, venskaber og bevægelse. De forskellige temaer får en lille tanke på skrift med på vejen, fortæller Linda Uhre i en pressemeddelelse. - En anden god ting ved maleri er, at man kan slippe drømmene løs. Udtrykkene i mine malerier er enten ud fra de drømme, jeg har for fremtiden, eller de drømme, jeg har ført ud i livet, eller noget, som forbliver en drøm. I øjeblikket maler jeg overvejende mennesker, og mit farvevalg er gennemgående blå/grønne nuancer, hvilket kan fortolkes som et håb/en drøm (grønt) om en større harmonisering (blå) i vores samfund, når det handler om befolkningsgrupper og klimaspørgsmål, forklarer kunstneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Fredericia går endnu mere i rødt: Smittetrykket stiger stadig

Annonce