Annonce
Indland

Ny ulv er fundet i Midtjylland efter dådyrangreb

Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Der er siden april måned indvandret to hanulve til Jylland. Den seneste vurderes at være kommet til i maj.

En ung hanulv er for nylig indvandret fra Tyskland og har måske slået sig ned i Midtjylland.

Det viser DNA-prøver, som det tyske Senckenberg-laboratorie har foretaget for Miljøstyrelsen.

Dermed er den danske ulvebestand blevet mindst to hanulve rigere inden for de seneste tre måneder.

Den senest tilkomne har navnet GW1156m og blev opdaget i Midtjylland, fortæller Kent Olsen, forsknings- og samlingschef ved Naturhistorisk Museum Aarhus.

- Det er rigtigt, at der i foråret er kommet to nye ulve til Danmark. Den ene af ulvene har vi ikke identificeret endeligt endnu, men vi ved, at der er tale om en hanulv, og at den formentlig er kommet til Danmark i april måned.

- Den senest indvandrede ulv har vi fået identificeret. Det er sket ud fra dna, der er blevet fundet ved Silkeborg i et område, der hedder Harbovad.

- Her ligger der en privat hjortefarm, hvor dna-spor fra ulven blev fundet på to dræbte dådyr 5. juni, siger Kent Olsen.

Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet overvåger ulvebestanden i Danmark for Miljøstyrelsen.

Ud fra DNA-prøverne har forskerne præcist kunne identificere ulven.

- Den er født i 2017 eller 2018 i Sachsen i Tyskland, så dens fødested ligger cirka 700 kilometer fra, hvor den bliver fundet i Danmark første gang.

Siden 5. juni er der imidlertid ikke bekræftede spor efter GW1156m. Men Kent Olsen tror, at ulvene fortsat er i Danmark.

- Jeg finder det overvejende sandsynligt, at begge ulve stadig er i Danmark. Men GW1156m er formentlig vandret videre (fra Midtjylland, red.), da den hanulv, der kom til i foråret, allerede er i Midtjylland.

- Derfor er det muligt, at GW1156m har opdaget, at der var afføring fra en anden ulv i området, og så er den vandret videre, siger han.

Skal man tro det tyske medie Bild, så har GW1156m på sin vej gennem Nordtyskland gjort sig bemærket.

I en artikel fra 18. juli skriver avisen således, at GW1156m siden april har dræbt hele 33 får i området omkring byen Lauenburg øst for Hamburg.

Kent Olsen kender ikke til ulvens eventuelle tidligere bedrifter i udlandet, men han understreger, at intet tyder på, at den nye ulv opfører sig unormalt.

- Ulven (GW1156m, red.) har formentlig været her i godt 2-3 uger før angrebet sker i Harbovad. Og siden er der gået over en måned, hvor vi ikke har nogen bekræftede angreb fra den.

- Så ud fra det vil jeg sige, at den opfører sig fuldstændig normalt og givetvis finder sin føde i form af hjortevildt i naturen, siger han.

Miljøstyrelsen bekræfter, at ulven ikke er klassificeret som en problemulv i Tyskland, og med fundet af GW1156m estimeres det, at der er fem voksne ulve, samt et kuld unger i Danmark.

Naturhistorisk Museum Aarhus og Aarhus Universitet forventer snarest at kunne offentliggøre identiteten på den anden nye hanulv, der har slået sig ned i Midtjylland.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Bild, på Bilds hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce