Annonce
forside

Ny undersøgelse: Hver anden syd- og sønderjyde frygter truslen for indbrud

Ifølge en ny undersøgelse forsøger 59 procent af syd- og sønderjyder at forebygge indbrud ved at få det til at se ud, som om der er nogen hjemme, selvom huset står tomt. Hver anden i landsdelen frygter indbrudstruslen. Arkivfoto: Lars Rievers/Scanpix

Antallet af indbrud i Danmark er faldet markant siden 2009, men det er alligevel det land i Europa med flest indbrud per indbygger ifølge alarmselskabet Verisure. En ny undersøgelse viser, at mere end halvdelen af borgerne i Syd- og Sønderjylland bekymrer sig for, om de en dag får ubudne gæster.

Annonce

Undersøgelse: Der bliver begået færre og færre indbrud i Danmark. Men i Syd- og Sønderjylland bekymrer over halvdelen af borgerne sig alligevel for, om de en dag vender hjem fra arbejde til en hoveddør, der har været i nærkontakt med et koben.

En ny undersøgelse, som Norstat har foretaget for Falck Alarm og Verisure, viser, at 53,6 procent af syd- og sønderjyderne frygter indbrud. Det betyder, at de er mere bekymrede end landsgennemsnittet, skriver Verisure i en pressemeddelelse.

- Syd- og sønderjyderne og danskerne lever generelt trygge liv, hvor der er meget, man ikke behøver at bekymre sig om. Men indbrud er en undtagelse. Tager vi de internationale briller på, lever vi faktisk i det land i Europa, som bliver ramt af flest indbrud per indbygger, siger Verisures operationelle direktør, Anders Boger i pressemeddelelsen.

Tal fra undersøgelsen


  • 53,6 procent af syd- og sønderjyderne svarer, at de er bekymrede for at blive udsat for indbrud i hjemmet.
  • Undersøgelsen viser, at 59 procent af syd- og sønderjyderne prøver at forhindre indbrud ved at få det til at se ud, som om der er nogen hjemme, selvom det ikke er tilfældet.
  • 54 procent af syd- og sønderjyderne svarer, at de har lavet aftaler med naboer, for at sikre sig imod indbrud.
  • I undersøgelsen svarer 50 procent af syd- og sønderjyderne, at godt naboskab bidrager til at føle sig sikker og tryg i forhold til at blive udsat for indbrud.
Annonce

Bekymring trods færre indbrud

Selvom syd- og sønderjyderne bekymrer sig for indbrudstruslen, så viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af indbrud er faldende på landsplan i Danmark. I 2009 blev der begået 48.670 indbrud mod privat beboelse, mens tallet i 2017 var faldet til cirka 29.000.

Antallet af indbrud i Syd- og Sønderjylland ligger ifølge pressemeddelelsen fra Verisure en anelse under landsgennemsnittet. På landsplan er der ifølge Danmarks Statistik fem indbrud per 1000 indbyggere, mens tallet i Syd- og Sønderjylland ligger på 4,9 per 1000 indbyggere.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 2500 danskere, hvoriblandt 279 borgere er fra Syd- og Sønderjylland.

Annonce

Forskel på kvinder og mænd

Undersøgelsen viser også, at 59 procent af syd- og sønderjyder forsøger at forebygge indbrud ved at få det til at se ud, som om der er nogen hjemme, selvom huset står tomt.

Men det viser sig videre, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder vælger at forebygge.

- Når det kommer til mænd og kvinder, kan vi se en tydelig forskel på, hvordan de vælger at sikre deres hjem mod indbrud. Kvinderne vælger i højere grad ''bløde'' foranstaltninger, hvorimod mændene går efter de mere ''hårde'' foranstaltninger som for eksempel alarmer. Begge former for forebyggelse er dog lige vigtige i kampen mod indbrudstyve og skal helst supplere hinanden, siger Anders Boger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce