Annonce
Tønder

Ny unik salon er klar til at byde kunderne indenfor

Mette og Jacob Nybo Pedersen er tirsdag klar til at åbne officielt op for Salon Go' Kemi i Skærbæk, og de glæder sig. Foto: Michael Ehrhorn
Fokus er skarpt rettet mod bæredygtighed og genanvendelse, når Salon Go' Kemi tirsdag den 4. august officielt slår dørene op til ny frisør- og massørsalon i Skærbæk.
Annonce

Skærbæk: Vinduerne og dørene har været plastret godt til i Storegade 27B i midten af Skærbæk gennem de seneste uger. Hvad der gemmer sig indenfor har været en hemmelighed, men det er det ikke længere.

Den 4. august er der nemlig officielt åbnet op for Salon Go' Kemi, der med Mette og Jacob Nybo Pedersen i spidsen byder på både frisør- og massørsalon med økologi, genanvendelse og klimavenlighed i højsædet.

Mette Nybo Pedersen har arbejdet som selvstændig frisør, mens Jacob er en ambulanceredder, der nu glæder sig til at være massør ved siden af. I første omgang er det bare de to, der bliver ansigterne hos Go' Kemi.

- Det her skal ikke være nogen kæmpe salon. Det er kundernes rum, og det er dem, der er fokus på. Det er det, vi brænder for, siger Jacob Nybo Pedersen.

Annonce

Tog springet

Mette og Jacob er historien om to mennesker, der tilbage i 2011 tog springet og flyttede til Skærbæk efter fortid på henholdsvis Fyn og Sjælland.

Længere vestpå er de blevet taget godt imod af de lokale, og i det hele taget er Skærbæk et godt match.

- Byen ligger godt, og det er muligt at skabe vækst for sin forretning her, fortæller Jacob Nybo Pedersen, der bakkes op af Mette.

- Det er sådan et sted, hvor man godt tør satse. Man har både mulighed for at have de lokale herinde, mens Skærbæk også ligger perfekt i forhold til turisterne.

Der kommer til at være masser af plads hos Go' Kemi i Skærbæk, hvor salonen er bygget op fra bunden i naturlige materialer. Foto: Michael Ehrhorn

Den nye salon er stærkt præget af naturmaterialer, der er bygget op fra bunden. Produkterne er også naturlige uden de mange klassiske kemikalier, og i det hele taget er der tænkt genanvendelse, økologi og bæredygtighed ind, hvor det har været muligt.

- Vi vil gerne byde på noget unikt. Ellers er det bare endnu en frisør, der åbner, mener Jacob Nybo Pedersen.

Annonce

Overrasker folk

Mette Nybo Pedersen har været frisør gennem mange år, og den grønne vej har været helt oplagt for hende at vælge.


Vi brænder for det, og man kan også mærke på forhandlerne, at det er den vej, det går.

Mette Nybo Pedersen, Salon Go' Kemi


Hun fik nemlig for alvor øjnene op efter et kursus om det at drive grøn salon.

- Jeg blev virkelig inspireret og synes, at det var fedt. Min hud reagerede selv på de skadelige stoffer, og der er desværre mange kunder, der ikke kan få farvet hår, fordi de ikke kan tåle kemikalierne. Mange bliver overrasket over, at der findes alternativer, der er lige så gode som de klassiske og langt mindre skadelige, fortæller hun.

I dag fortæller både Mette og Jacob om de grønne muligheder med stor passion, uden at det skal blive for meget.

- Det er ikke fordi, vi er fanatiske omkring det, men det er rigtig rart at arbejde i for os. Vi brænder for det, og man kan også mærke på forhandlerne, at det er den vej, det går, understreger Mette Nybo Pedersen.

Annonce

Forventningens glæde

Den nye frisør- og massagesalon er nu klar til at tage de første kunder ind.

Det sker som kulminationen på måneders hårdt arbejde, og Jacob Nybo Pedersen glæder sig helt vildt til at byde indenfor.

- Det har været nogle travle uger, fordi alt er blevet lavet fra bunden. Man kan hele tiden lave noget, men nu er vi helt klar. De første 14 dage er godt booket, så vi får en god start. Vi glæder os helt vildt, og glæden fylder klart mere end frygten for, om det nu går det hele, slutter han.

I salonen kan man købe produkter, der er noget anderledes end de, man normalt ser i en frisørsalon. Foto: Michael Ehrhorn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce