Annonce
Erhverv

Ny vaskehal i Gørding indviet af borgmester i bil

Koldt og tåget, men ikke mindre hyggeligt, da Trade-Lines nye vaskehal i Gørding lørdag formiddag blev indviet af borgmesteren og borgmesterbilen. Begivenheden var lidt af et tilløbsstykke. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.
Trade-Lines nyeste initiativ i lokalområdet blev officielt indviet lørdag formiddag, og begivenheden var lidt af et tilløbsstykke trods det ugemytlige vejr.

Gørding: Egentlig var det kolde, tågede vejr mest til at vende sig om på den anden side, trække dynen op over hovedet og skutte sig.

Alligevel blev den officielle indvielse af Trade-Lines og Gørdings nye vaskehal Sdr. Lourupvej lidt af et tilløbsstykke, og det virkede, som om hele byen glædede sig over den miljørigtige tilføjelse til lokalområdet. Fra rådhuset inde i Esbjerg dukkede borgmesterbilen endda op - med borgmesteren som chauffør - for at afprøve den nye bilvask.

Det er Ole Hansen og Birgitte Blach Jørgensen, Trade-Line, der står bag den nye vaskehal. De købte bygningerne for otte år siden, og efter at ML Automobiler flyttede til Bramming, skulle bygningerne bruges til noget andet. Mens de mange Gørding-borgere luner sig med kaffe og en småkage, kan Birgitte Blach Jørgensen fortælle, at vaskehallen allerede har kørt i løbet af ugen - med fine resultater og helt uden uheld eller fejlmeldinger.

- De senere år har vi også her oplevet butikker, der lukkede, og det er trist, hvis der aldrig kommer nyt, smilede Birgitte Blach Jørgensen, mens hun modtog lykønskninger fra gæsterne.

Vagn Sørensen er en af dem, der allerede har foræret sin bil en tur i den nye vaskehal, og han var mere end godt tilfreds:

- Jeg plejede at vaske bil i Bramming, men jeg må sige, at den her vaskehal er grundig. Selv hjulkapslerne er helt rene bagefter, konstaterede han.

Annonce
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Ole Hansen og Birgitte Blach Jørgensen, Trade-Line, hilser på en af de mange gæster til formiddagens arrangement. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.

Tør humor

Ole Hansen bød velkommen og konstaterede med knastør humor, at det var den kommunale borgmesterbil, Jesper Frost Rasmussen netop havde kørt ind i vaskehallen:

- Så hvis den ikke kommer hel ud igen, så er det os alle, der som borgere hænger på regningen.

Ole Hansen medgav, at der var en del, der oprindelig syntes, at det var en tåbelig idé med en vaskehal, men at han håber, at den vil blive flittigt brugt:

- I vores lille samfund skal væksten komme indefra. Vi siger tit, at vi får aldrig noget fra Esbjerg, og i Esbjerg siger de nok, at de får aldrig noget fra Gørding. Med de få skattekroner, vi betaler, skal vi nok gøre noget selv. Man kunne dog ønske sig, at byggetilladelserne kunne falde lidt hurtigere, så man ikke når at miste interessen for sine egne idéer, inden de kan realiseres, sagde han, inden han lovede 30 kroner til Gørdings multibane per vaskeabonnement, der tegnes her i weekenden.

Sagen i egen hånd

Borgmesteren var også i det humoristiske hjørne, da han gav den nye vaskehal et par ord med på vejen:

- Tak for invitationen - kommunens bil trængte også til en vask, indledte han og fortsatte:

- En bilvaskehal i Gørding havde jeg ikke lige set komme, men hvorfor ikke? Gørding er et lokalsamfund, hvor man tager sagen i egen hånd - det gjorde I jo også tidligere i år, da I præsenterede mig for underskrifter fra interesserede købere af bygeggrunde og bad os om at få fingeren ud og levere nye udstykninger, lo han.

Kort efter kunne borgmesteren sammen Venstres gruppeformand inspicere resultatet - en meget ren og fremfor alt fuldkommen intakt borgmesterbil. Så der blev ikke brug for at hente flere penge i borgernes lommer af den grund.

Så blev den pæne borgmesterbil endnu pænere. Ole Hansen og Birgitte Blach Jørgensen, Trade-Line, inspicerede sammen med Venstres gruppeformand, Kurt Bjerrum, og borgmester Jesper Frost Rasmussen resultatet. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Kolding

Påbud fra Arbejdstilsynet: Medarbejderne kan blive syge af at arbejde på bosted for udsatte piger

Annonce