Annonce
Erhverv

Nye besøgstal for Ribes attraktioner: Ingen slår Ribe Domkirke

Ribe Domkirke var i 2019 den attraktion i og omkring Ribe med flest besøgende. Arkivfoto: Orla Lund
Blandt Ribes attraktioner er der ingen over og ingen ved siden af Ribe Domkirke i forhold til besøgstal. Nye tal viser også de første målinger for både Jacob A. Riis Museum og ruinen ved Kannikegården, som rigtigt mange besøger i forbindelse med besøg ved Ribe Domkirke.

Ribe: 201.721.

Så mange besøgende gik der i 2019 igennem tælleapparaterne i Ribe Domkirke, og dermed ligger Ribe Domkirke igen på en solid førsteplads på listen over de attraktioner i Ribe og omegn med flest gæster i 2019.

Nummer to på listen er Vadehavscentret, der i 2019 havde 91.000 besøgende, mens Ribe Vikingecenter havde 63.678 besøgende i 2019, hvilket på nær rekordåret 2017 er det højeste nogensinde.

I tallene ligger dog den faktor, at det er gratis at komme ind i Ribe Domkirke, men udover et gratis besøg i selve Domkirken, har 66.176 gæster betalt entré for at komme til tops i Domkirkens tårn, hvilket er det næsthøjeste antal nogensinde. Derudover har 55.000 gæster besøgt Domkirkemuseet inde i kirken, mens yderligere 38.115 gæster har oplevet ruinen i Kannikegårdens indre, hvor der først blev opsat en tæller 11. juni 2019.

Formand for kirkens menighedsråd, Tage Rosenstand, er glad for de mange besøgende, men har har svært ved at sige eksakt, hvorfor så mange gæster stadig besøger domkirke, borgertårn, museum og Kannikegårdens ruin.

- Bygningens volumen, set i forhold til byen og det flade landskab, giver i sig selv en branding af betydning og en usædvanlig markant bygning. Carl Henning Pedersens udsmykning af apsis har været og er for mange et vigtigt element for et besøg, og så er Domkirken meget åben og lys og et rart, enkelt rum at besøge, siger Tage Rosenstand og forklarer, at hele 42.866 af årets gæster besøgte kirken i juli.

Annonce

Endnu en attraktion

19. juni 2020 får Ribe endnu et museum, der kan tiltrække både lokale og turister, når heksemuseet HEX! åbner i Quedens-komplekset.

Her fokuserer man på forfølgelsen og den frygt, der var forbundet med hekse. På sigt vil man gerne dykke endnu længere ned i temaet magi, og derfor arbejder Sydvestjyske Museer lige nu på at skaffe midler til endnu et museum, som man gerne vil åbne om nogle år i Quedens-komplekset.

Glad for nyt museum

I 2019-tallene var der blandt andet besøgsrekord for Ribe Kunstmuseum med over 24.000 gæster og rekord i antallet af bookinger på Vadehavscentret, og hos Sydvestjyske Museer udtrykker direktør Flemming Just stor tilfredshed med besøgstallene for Museet Ribes Vikinger med 35.000 gæster og Det Gamle Rådhus med 3200 gæster.

Også er han især glad for statistikken for Jacob A. Riis Museum, der åbnede i juni 2019.

- Vi var spændte på, hvor mange gæster det ville tiltrække, når vi har at gøre med en mand, som ikke er kendt blandt udenlandske turister og for den sags skyld i den brede befolkning i Danmark? Men det er gået overvældende godt.

Flemming Just forklarer, at 10.145 gæster besøgte museet siden prinsesse Benediktes indvielse.

- Vi får rigtigt mange flotte tilbagemeldinger, og vi kan se, at vi tiltrækker mange besøgende fra Østdanmark. Desuden glæder det os rigtig meget, hvor godt ripenserne har taget imod museet. Mange fortæller mig, at de har taget venner og familie med for at se museet, siger Flemming Just, der også er glad for, at succesen for Riis-museet ikke er gået ud over Museet Ribes Vikinger, der havde en fremgang på tre pct. fra 2018 til 2019.

Ribe Domkirke var i 2019 den attraktion i og omkring Ribe med flest besøgende. Arkivfoto: Orla Lund
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce