Annonce
Danmark

Nye Borgerlige bidrager aktivt til radikalisering

Elvir Abaz

Ytringsfrihed: Selvom De Nye Borgerlige udmærket ved, at jeg på ingen måde taler på politiets vegne, men udelukkende som privatperson, slår de på i kommentaren i en replik til mit debatindlæg i avisen Danmark, hvor jeg skriver, at jeg vil forsvare Rasmus Paludan, at jeg 'leger' politikerbetjent. Sandsynligvis for at intimidere mig, få mig til at holde min mund og måske også forsøge at slå en kile mellem mig og mine kollegaer.

I går ikke efter bolden, men efter manden. I forsøger tydeligt at begå karaktermord på mig og reducere mig til muslimsk betjent og islamist. Partiets problem er imidlertid, at jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Uanset hvor meget end I ønske at stemple mig, så ved jeg, at "min sharia" er hedonisme og den danske grundlov. Samt at jeg er robust nok til at ikke lade mig slå ud af kurs på grund af jeres smædekampagner.

Jeg blander mig ikke i debatten, fordi jeg har politiske ambitioner, eller fordi jeg har lyst til at være provokerende overfor jer. Tværtimod. Jeg blander mig, fordi jeg elsker Danmark, som også er mit land. Jeg blander mig, fordi jeg oprigtigt er bekymret for vores lands udvikling, hvor frygt, mistillid, fremmedhad og polarisering i befolkningen er for tiden bekymrende stigende.

Jeg så for nylig på facebook jeres spidskandidat i Nordsjælland, Mette Thiesens, video " Hvilket Danmark ønsker du"? Den forekommer mig til at være meget illustrerende i forhold til, hvilken skabelon partiet bruger for at få magten. Videoen er efter min opfattelse et æstetisk studium i frygtens, utryghedens og truslens anatomi. Der mere end antydes overhængende fare for terror, hvilket også understreges i videoen med en soldat i fuldt kampudstyr i vores gader med understøttende, dramatisk, truende baggrundsmusik.

Nye Borgerlige ved, at splitting, frygt og (velfærds-)egoisme er fantastisk effektive virkemidler, når de skal vinde magten. DF er for slappe i deres løsninger, selvom DF har gennemtrumfet deres totale sejr på det værdipolitiske, udlændingeområdet.

Når der bliver spillet så voldsomt på utrygheden, skaber man et giftigt klima, hvor især marginaliserede, vrede mænd i samfundet risikerer at blive inspireret og tage truslerne til sig.

Frygtens retorik påvirker, radikaliserer og forstærker dem i deres islamofobi og fremmedhad. Nye Borgerlige er med til at levere ammunition til de, som er hægtet af det moderne samfunds komplekse krav. Da Klaus Ewalds svar til mig blev trykt i avisen Danmark, blev jeg samme aften kontaktet af flere af de tilsyneladende marginaliserede mænd, som spurgte, om det var rigtigt, at jeg ikke vil beskytte folk, der er islamkritiske? Efter høfligt og bestemt at have afvist dette, blev jeg gjort bekendt med e følgende udsagn: "Islam som ideologi har ingen plads i Danmark og burde udryddes", "I Sverige mener de, at de har 15.000 ekstremister, hvilket svarer til en lille hær", "du er politimand, og ingen gider at tale med politiet i Vollsmose, for så bliver man stemplet som en rotte, derfor er du fuldstændig ukvalificeret".

Vi er tilbage vedudgangspunktet: Ord skaber virkelighed, ord skaber handling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce