Annonce
Sydjylland

Nye Borgerliges spidskandidat: Vi skal stoppe kassetænkningen i regionen

Holger Gorm havde glemt at tage en ting med til billedet: - Jeg ville have taget en figur med af Find Holger, fordi det er det, vælgerne skal. De skal finde Holger på stemmesedlen. Foto: Mette Mørk

Nye Borgerliges Holger Gorm Petersen vil i den kommende valgperiode arbejde på, at man bliver bedre til at stoppe kassetækningen i Region Syddanmark. Desuden vil han fortsat være regionsrådets vagthund, siger han.

Politik: Region Syddanmark skal blive langt bedre til at samarbejde med kommunerne, lyder det fra Nye Borgerliges spidskandidat til regionsrådet, Holger Gorm Petersen.

- Da man flyttede Give Sygehus fra Give til Grindsted, var man ligeglade med bygningerne i Give bagefter. Der burde man være meget bedre til at arbejde sammen med de omkringliggende kommuner, siger Holger Gorm Petersen.

Eksemplet bruger spidskandidaten på, at man i Region Syddanmark er for dårlige til at stoppe kassetækningen, når det gælder samarbejdet mellem kommuner og regioner.

- Det er ikke noget, som nødvendigvis behøver at blive dyrere. Regionen kan jo vælge, at det er noget, man gerne vil bruge nogle penge på, siger Holger Gorm Petersen.

Blå bog

Holger Gorm Petersen er 62 år gammel, og han valgt arbejdet fra så han kan hellige sig sit virke som politiker. Han er født i Pjedsted ved Fredericia. De seneste otte år har han boet i Randbøl ved Vejle, hvor han har bygget et bjælkehus. Han bor med Gitte og har to døtre fra et tidligere forhold. Den ene datter er gravid med Holger Gorms første barnebarn. Han har været medlem af Vejle Byråd siden 1989 og medlem af regionsrådet siden 2013.

Regionens vagthund

Holger Gorm Petersen betegner sig selv som Region Syddanmarks vagthund, når det kommer til Carl Holst-sagen og efter Bios-konkurs i 2016.

- Der mangler nogen, som råber vagt i gevær. Det har jeg gjort de seneste år, når det er kommet til Bios, hvor vi ikke har fået en ordentlig afklaring på, hvordan Falck ødelagde det for Bios. Det er det samme med Carl Holst, hvor man nu igen vil til at spilde politiets tid på ligegyldige politianmeldelser, siger Holger Gorm Petersen.

For fire år siden stillede Nye Borgerliges spidskandidat op til regionsrådet for første gang. Han fortæller, at det egentligt var et uheld, at han blev valgt. Han stillede kun op, fordi hans daværende parti, Dansk Folkeparti, manglede en kandidat i Vejle.

- Jeg synes virkelig, at der er mange politikerne, som lige så godt kunne være embedsmænd. Det handler om drift og ikke om visioner. Vi skal i regionsrådet ikke sidde og styre alt muligt ligegyldigt efter regler. Vi skal opstille nogle rammer for, hvor vi gerne vil hen, og så skal vi lade vores ansatte udfylde de rammer, og man ser jo også gang på gang, at ansatte vokser med opgaven, når de får tillid, siger Holger Gorm Petersen.

Tre oplæg

Du skal stemme til regionsrådsvalget, fordi du skal vælge politikere, der vil gøre noget fremfor bare at styre de små detaljer.

Forskellen på mig og de andre politikere er, at jeg ikke synes, at vi som politikere skal styre ting helt ned i detaljen. Vi skal sætte nogle overordnede mål og visioner.

Når jeg bliver valgt, vil jeg arbejde for mere tillid og frihed til vores ansatte. Vores ansatte skal have mere frihed til at udføre de opgaver, de er ansat til at lave.

Op og ned i Syddanmark

Det bedste ved Syddanmark er, at vi har virkelig godt styr på økonomien i modsætning til mange andre regioner, så er der virkelig godt styr på det hernede. Men ellers har jeg svært ved at finde noget godt, fordi regionerne burde ikke findes.

Syddanmarks største udfordring er, at vi skal blive bedre til behandlinger af vores syge. Vi skal have borgeren i centrum og stoppe med kassetækningen. Desuden skal vi sørge for, at vi får vist tillid til vores ansatte, så de vokser med opgaven.

Tættere på

Jeg gik ind i politik, fordi jeg virkelig blev fascineret af Mogens Glistrup, da han viste sit skattekort med en trækprocent på nul tilbage i 1971.

Min fritid bruger jeg på min Puch Flagskib, hvor jeg kører med nogle andre venner, som kører på Yamaha, Puch og andre maskiner. Vi har blandt andet været Ringkøbing Fjord rundt og været i Holsted at se speedway. Desuden skal min kone, Gitte og jeg til udlandet minimum 5-6 gange om året. Det skal vi også efter valget, hvor vi tager en weekend til Alicante.

Annonce
Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Varde

En stor mand med charme – og et kvantum kynisme

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Aabenraa For abonnenter

Nu kan Susanne kalde sig politiker: Erhvervskvinden skal lære at være tålmodig

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce