Annonce
Erhverv

Nye choktal: Transporten på de danske veje til dumpingløn er fordoblet

- Vi har diskuteret cabotagekørsel i lang tid og har ofte fået stukket i næsen, at det ikke er et stort problem. Men tallene understreger, at der skal handles nu, før det er for sent, siger Ove Holm, underdirektør i arbejdsgiverforeningen for den danske transportbranche DTL Danske Vognmænd til Fagbladet 3F. Foto: Claus Thorsted
Nye tal fra Danmarks statistik viser en fordobling i omfanget af transport udført af rumænske, polske og litauiske lastbiler til lav løn på danske veje.

TRANSPORT: Det vælter ind i Danmark som aldrig før med rumænske, polske og litauiske lastbiler med chauffører bag rattet, der kører varer til dumpingløn.

I 2018 var såkaldt cabotagekørsel med udenlandske lastbiler i Danmark vokset til 413 millioner ton kilometer. Det er en fordobling i forhold til 2004, viser nye tal fra Danmarks statistik. Det skriver Fagbladet 3F.

Måleenheden en ton kilometer svarer til, at et ton gods flyttes en kilometer med lastbilen. 3F Transport og DTL efterlyser vedtagelse af de regler, som et enigt folketing opfordrede til efter afsløringen af Padborg-skandalen med filippinske chauffører, der kørte lastbil til 20 kroner i timen for Kurt Beier Transport A/S og boede i en slumlejr.

Formand for 3F Transport Jan Villadsen kræver handling nu.

- Så høje tal sætter en tyk streg under, at der er behov for regler, der kan sikre fair konkurrence og værn mod løndumping, siger Jan Villadsen til Fagbladet 3F.

Han henviser til december 2018, hvor et enigt folketing efter Padborg-skandalen vedtog, at Danmark skal have regler, der sikrer dansk løn for al transport i Danmark.

- Nu ser vi frem til, at Folketinget hurtigst muligt vedtager lovgivning, der sikrer dette. Lovforslaget er klar. Og alle partier, der ønsker fair transport og danske vilkår på danske veje har nu mulighed for at vise, at de mener det, siger Jan Villadsen.

I 2004 var det primært lastbiler fra Tyskland og Luxembourg, som kørte cabotage i Danmark. I 2018 var det lastbiler fra Polen, Rumænien, Litauen og Tyskland.

Annonce

Efterlyser handling

Cabotagekørsel er, når udenlandske lastbiler fra lande som Polen, Bulgarien, Rumænien og Litauen kører ind og ud af Danmark med varer. Det må de godt. Som reglerne er nu, må de også gerne køre tre ture med gods internt i landet. Men så skal de køre ud af Danmark igen.

Ofte forbliver de udenlandske lastbiler dog i Danmark, hvor de kører rundt med gods til dumpingpris. Det kaldes ulovlig cabotagekørsel - eller piratkørsel og den type kørsel indgår ikke i statistikken, da den jo foregår i det skjulte. Flere vognmænd og speditører har sat cabotagekørsel i system.

Her udnytter de reglerne til det yderste. Reglerne blive ofte brudt, fordi det er svært for myndighederne at kontrollere.

Ove Holm, underdirektør i arbejdsgiverforeningen for den danske transportbranche DTL Danske Vognmænd, pointerer, at det ikke kan gå stærkt nok med at få vedtaget lovforslaget.

- Vi efterlyser i allerhøjeste grad handling. Nu må politikerne stå ved, hvad de i enighed besluttede efter Padborg-sagen og ikke nøle med ny lovgivning, siger han og fortsætter:

- Vi har diskuteret cabotagekørsel i lang tid og har ofte fået stukket i næsen, at det ikke er et stort problem. Men tallene understreger, at der skal handles nu, før det er for sent, siger han.

De vigtigste punkter i lovforslaget, som følger op på folketingets beslutning efter Padborg-sagen, er, at chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotagekørsel og kombineret transport, skal sikres dansk løn på dansk grund.

Der skal også afsættes flere penge til kontrol, ligesom digital nummerpladegenkendelse skal styrke jagten på udenlandske vognmænd, der står bag ulovlig cabotagekørsel på de danske veje.

Massive brug på reglerne

Et af de seneste eksempler på ulovlig cabotagekørsel, der blev afsløret af politiet, skete hos H.P. Therkelsen i Padborg, som er en af de store danske vognmænd. Kort efter Padborg-skandalen var H.P. Therkelsen blandt en række vognmænd og speditører i Danmark, der stod frem med nye etiske retningslinjer et såkaldt code of conduct der skulle sikre sundhed, sikkerhed, rettigheder og anstændige forhold for chaufførerne.

- Kort efter blev H. P. Therkelsen så selv afsløret i massive brud på reglerne om netop cabotagekørsel på blandt andet falske fragtbreve. Det er skandaløst og er endnu et groft eksempel på, at branchen ikke kan styre sig selv. Der er et behov for klare regler og mere kontrol, siger Jan Villadsen.

Efter at politiet afslørede ulovlighederne, fik tre ansatte fra H.P. Therkelsen 9. oktober 2019 straksdomme for dokumentfalsk og medvirken til dokumentfalsk.

To chauffører fik i Retten i Roskilde hver en betinget dom på 30 dages fængsel for dokumentfalsk, og en højt betroet medarbejder fik en betinget dom på fire måneders fængsel for medvirken til dokumentfalsk.

H.P. Therkelsen har tidligere prøvet at stå tiltalt over for en dommer. Det var 28. februar 2013, hvor H.P. Therkelsen ved Retten i Kolding blev dømt for ulovlig cabotagekørsel og fik en bøde på 4.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Møde blev en skandale

Flere deltagere udvandrede i vrede, da cirka 35 advokater og ejendomsmæglere var mødt frem til et arrangement, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, ville orientere om de regler, der gælder for udenlandske EU-borgere, som ønsker at slå sig ned i deres egen bolig i Danmark. Den frustrerede reaktion er fuldt forståelig. SIRI’s direktør Kasper Højvang Kyed og kontorchef Inge Thomsen var med. Civilstyrelsen stillede med direktør Lene Volke Roesen. Og så blev der ellers talt sort. Men konklusionen blev, at for eksempel en tysker ikke kan købe et hus i Danmark og så få et EU-opholdsbevis med virkning fra overtagelsesdagen. I stedet skal huskøberen først tage ophold i en lejet bolig, søge opholdstilladelse og efterfølgende flytte ind i sin ejendom. Den fortolkning er helt urimelig. Helt vildt bliver det, når kontorchef Inge Thomsen antyder, at den stramme praksis skulle bunde i politisk uvilje mod, at for eksempel tyskere køber ejendom i Danmark for at bo her. Disse mennesker er altså fra vores egen kulturkreds. I flere tilfælde er der desuden tale om personer, der i forvejen taler dansk, fordi de enten tilhører det danske mindretal eller har forberedt sig vældig godt på det nye hjemland. Samtidig er der ofte tale om stærkt efterspurgt arbejdskraft. Her bliver der absolut ingen problemer med integrationen. Skulle danske politikere virkelig være modstandere af denne form for indvandring, bør de pågældende efter kontorchefens udmelding straks stå frem og forklare sig. Det bliver i så fald interessant at høre argumenterne. Nu var der lykkeligvis både ejendomsmæglere og jurister med til det skandaløse møde. De sidstnævnte bør undersøge, om SIRI’s praksis ikke er i strid med EU’s bestemmelser. I givet fald skal der anlægges en prøvesag. Den nuværende tilstand er helt uacceptabel. Mennesker med viljen og evnen til at gøre noget godt for Danmark og en kulturel baggrund som vores egen er naturligvis hjertelig velkomne – eller bør være det.

Annonce