Annonce
Regionalt

Nye coronatal: Nu er der kritisk mange smittede i hele Syd- og Sønderjylland

Smittetallene er steget i fire ud af ti kommuner i landsdelen fra mandag til tirsdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Alle syd- og sønderjyske kommuner er nu over myndighedernes kritiske smittegrænse. Smittetallene er dog fra mandag til tirsdag kun steget fire steder i landsdelen.
Annonce

Covid-19: De røde alarmklokker ringer nu i hele Syd- og Sønderjylland. Tirsdagens opdatering fra Statens Serum Institut afslører nemlig, at antallet af smittede nu er kritisk i alle landsdelens ti kommuner.

Mandag gik Fanø ellers netop som den eneste kommune fri af myndighedernes kritiske liste, der kræver 30 smittede per 100 indbyggere. Det er der lavet om på tirsdag, efter ø-kommunens smittetal det seneste døgn er steget fra et enkelt tilfælde til to.

Smittetal tirsdag den 27. oktober 2020

Tallene viser, hvor mange der netto er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage. (I parentes er mandagens tal)

Varde: 23 (23)

Esbjerg: 54 (56)

Fanø: 2 (1)

Billund: 24 (25)

Vejen: 49 (46)

Kolding: 54 (54)

Haderslev: 34 (26)

Tønder: 35 (36)

Aabenraa: 41 (47)

Sønderborg: 25 (23)

Kilde: Statens Serum Institut

Trods de kritiske smittetal over hele linjen, er antallet af nye smittede kun steget i fire af kommunerne det seneste døgn. Det gælder Fanø, Haderslev, Sønderborg og Vejen.

Størst er stigningen i Haderslev, hvor antallet af nye smittede de seneste syv dage er gået fra 26 mandag til 34 tirsdag. Det svarer til 61,1 smittede per 100.000 indbyggere.

Det er dog fortsat et stykke under Vejen Kommune, der stadig har det højeste smittetryk i landsdelen med 114,8 smittede per 100.000 indbyggere. Tønder og Billund følger skarpt efter med henholdsvis 93,8 og 90,3 smittede per 100.000 indbyggere.

Annonce

Fald i indlagte

Omvendt positivt ser det ud i Aabenraa Kommune. Her er antallet af nye smittede faldet fra 47 mandag til 41 tirsdag. I Esbjerg Kommune er antallet af nye tilfælde faldet med to, mens situationen er uændret i Varde og Kolding kommuner.

Mandag slog antallet af smittede på landsplan rekord med hele 1056 nye smittetilfælde på et døgn. Tirsdag er det tal faldet en del, da der det seneste døgn er registeret 745 nye smittede.

Antallet af indlagte er også faldet. I alt er 137 patienter nu indlagt på de danske hospitaler, hvilket er otte færre end mandag. Her ligger 19 på intensiv og 14 i respirator. 21 coronapatienter er indlagt i Region Syddanmark.

En person er død med coronavirus det seneste døgn.


Trods de kritiske smittetal over hele linjen, er antallet af nye smittede kun steget i fire af kommunerne det seneste døgn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Annonce