Annonce
KIF Fodbold

Nye datoer i 1. division: Kolding IF genstarter på Amager og slutter i Viborg

Kolding IF's seneste divisionskamp blev spillet for tomme tribuner i Sundby Idrætspark i begyndelsen af marts. Scenariet bliver det samme den 30. maj. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

KOLDING IF: Fodboldspillerne fra Kolding IF genoptager 1. division samme sted, som den sluttede, inden coronakrisen lukkede rækken ned.

På Amager.

Holdets seneste kamp var 0-1-nederlaget ude mod FC Roskilde den 6. marts. Den kamp var flyttet fra Roskilde til Amager, fordi sjællænderne ikke måtte benytte sin sædvanlige hjemmebane.

Når Kolding IF lørdag den 30. maj skal i kamp igen, bliver det igen på Amager. Denne gang mod Fremad Amager, der altså vil have rigtig hjemmebane mod den jyske oprykker.

Første hjemmekamp i Kolding bliver grundlovsdag den 5. juni klokken 17.30 mod oprykningsaspiranten fra Viborg FF.

Kolding IF afslutter også turneringen på udebane mod netop Viborg. Den kamp spilles 26. juli.

Dermed skal holdet spille sine sidste 13 kampe på lidt mere end syv uger, så der er lagt en del midtugekampe ind i programmet for at få sæsonen færdig inden august.

Kolding IF ligger på fjerdepladsen med 30 point efter 20 kampe. Der er 14 point op til Vejle Boldklub på førstepladsen og ni point ned til Hvidovre på den tredjesidsteplads, der betyder nedrykning til 2. division.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

112

Lokal mand sigtet for røveri af ATV

Annonce