Annonce
Aabenraa

Nye digitale infoskærme på vej i to byer

En af informationstavlerne står på Hærvejen i Rødekro. Arkivfoto: Claus Thorsted
Kommunens nuværende fem digitale informationstavler skal suppleres af to nye i henholdsvis Kliplev og Løjt. Hvis der bliver penge til det, skal der også opstilles en ved Arena Aabenraa.

Aabenraa: Kommunens fem elektroniske informationstavler får snart følgeskab af to nye - måske endda tre.

Ved seneste møde i kultur- og fritidsudvalget har politikerne så peget på, hvor de skal stå og reklamere for begivenheder forskellige steder i kommunen.

- Vi har afsat en halv million kroner til nye tavler, og vi har valgt at pege på samme prioritering som vækstudvalget for land og by, siger udvalgsformand Lars Kristensen om sine politikerkolleger, der drøftede sagen i sidste uge.

Således er førsteprioritet en placering i Kliplev, andenprioritet er i Løjt Kirkeby og tredje, hvis der bliver råd til det, er en placering ved Arena Aabenraa.

- Vi håber, de 500.000 kroner er nok til at købe tre, så vi er oppe på i alt otte, siger Lars Kristensen.

For Kliplevs vedkommende vurderes det, at tavlen vil blive vist til mange, der har et ærinde i byen, og der er tale om langsomt kørende trafik, som giver god eksponering. Desuden er der ikke en informationstavle i forvejen. Det samme gør sig gældende for Løjt Kirkebys vedkommende, og ved Arena Aabenraa håber kommunen at ramme de mange, der skal til events i hallen og på Dyrskuepladsen.

Annonce

Det går godt

Foruden etableringsomkostningerne koster tavlerne samlet cirka 230.000 kroner at drive årligt. Udgifterne dækker strøm, hosting, netværk, serviceaftale, forsikring, ekstern aktør og administrationsvederlag. Men kommunen får også penge ind den anden vej. Således forventer man en annonceindtægt på cirka 170.000 kroner for i år.

- Så det går godt, for vi budgetterer egentlig med et underskud på 110.000 kroner om året. Det ser jo ud til at blive mindre, siger Lars Kristensen.

Sidste år reducerede kommunen prisen fra 1700 kroner til 400 kroner om ugen og gjorde det ens for samtlige annoncører, så ingen længere kunne komme op på skærmene gratis.

Den tidligere ordning skabte nemlig utilfredshed, for dem, der forventede at kunne annoncere gratis, og det var en stor opgave for forvaltningen at vurdere, hvem der kunne få eksponering kvit og frit.

- Reduceringen i prisen har virkelig sat skub i, at folk køber annonceplads. Jeg har ikke hørt nogen som helst kritik de sidste mange måneder. Så jeg formoder, folk er tilfreds, siger Lars Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce