Annonce
Varde

Nye ejere af campingpladsen i Børsmose

Martin Kjeller Petersen bliver på Børsmose Camping, som ansat af de nye ejere. Frem til nytår er han og hans tidligere hustru forpagtere af pladsen. Arkivfoto: Yvonn Tittel
Tre lokale mænd har overtaget ejerskabet af Børsmose Strand Camping. Pladsen drives dog videre med samme forpagter.

Børsmose: Der er kommet nye ejere af Børsmose Strand Camping.

Det er Erik Junge, Joel Madsen, og Casper Junge. De kommer fra lokalområdet og ønsker ifølge en pressemeddelelse, at pladsen drives videre i den nuværende ånd.

Således er det også med den nuværende forpagter Martin K. Petersen, at campingpladsen åbner for en ny sæson i forårets 2020.

- Vi vil gerne gøre endnu mere for, at campingpladsen bliver et sted med plads til at lave udendørs aktiviteter både for voksne men også for børn, der har mod på at lege, opleve og lære. Vi vil gerne være et sted, hvor børnefamilier kan tilbringe kvalitetstid sammen i naturens ånd. Jeg ser frem til samarbejdet med de nye ejere. Vi vil i fællesskab bruge det første stykke tid på at lave en mere udførlig plan for fremtiden. Børsmose er mit hjertebarn, så jeg ser frem til at være med ombord, når der kommer nye kræfter til, der kan være med til at bidrage til udviklingen af pladsen, siger Martin K. Petersen i pressemeddelelsen.

Her nævner han også, at det er naturen og omgivelserne, der fortsat bliver fokus på i arbejdet med at drive campingpladsen.

- I det samfund, vi lever i, tror vi på, der vil være en strømning mod ”back to basics”, hvor flere og flere søger væk fra en stresset hverdag mod det simple liv og fællesskabet. Det er i det lys, vi ser et potentiale i at give folk en oplevelse i naturen, siger han. /cak

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];