Annonce
Sønderjyske Fodbold

Nye ejere: SønderjyskE's fodboldhold er solgt

SønderjyskE har fået nye ejere. Foto: Mette Mørk
Annonce

SønderjyskE Fodbold får nye ejere.

Klubben er solgt til amerikanske ejere. Det er den amerikanske Platek-familie, der har overtaget klubben.

Salget af SønderjyskE Ejendomme A/S og SønderjyskE Fodbold A/S er netop blevet effektueret. Sønderjysk Elitesport A/S og Platek-familien ønsker ikke at offentliggøre økonomien i salget, lyder det i en pressemeddelelse.

– Først og fremmest er vi stolte og beæret over, at vi er blevet set udefra, og det her er en meget positiv udvikling for Sønderjysk Elitesport A/S. Lige fra starten, hvor Robert Platek henvendte sig, har der været en meget seriøs dialog, og han har vist stor interesse i vores Superligaprojekt, og det betyder meget for os, at det vil blive drevet videre, som vi kender SønderjyskE med stor fokus på landsdelen og vores værdier. Det her giver mulighed for, at vi kan lægge lag på, så vi kan udvikle Sønderjysk Elitesport A/S og SønderjyskE Fodbold yderligere, og det kommer til at smitte positivt af på hele projektet, lyder det fra SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen i pressemeddelelsen.

Sportschef Hans Jørgen Haysen tilføjer:

– Konkurrencen i 3F Superligaen er blevet hårdere og hårdere, og der er mange hold, der jagter de eftertragtede pladser i den bedste række. Flere og flere hold rækker ud efter medaljeslutspil, og det kræver mere end nogensinde at klare sig i konkurrencen. Derfor har vi løbende lagt flere lag på. Jeg ser det sådan, at vores ejere med salget har ønsket at gøre os mere konkurrencedygtige. Vi vil også fremover være det SønderjyskE-hold, som folk kender med de sønderjyske værdier, de lyseblå farver og den stærke kultur, og i hverdagen vil vi også i morgen og i overmorgen arbejde hårdt på at skabe resultater, som vi sammen kan fejre på Sydbank Park.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce