Annonce
Sydjylland

Nye guider kan nu fortælle Vadehavets forunderlige fuglehistorie

Seks dansker og 16 tyskere er klar til at fortælle turister om Vadehavet. Foto: NAKUWA
Det grænseoverskridende NAKUWA-projekt står bag uddannelse af 22 naturinteresserede, der netop har været til eksamen.

22 naturinteresserede – seks danske og 16 tyske – har været til eksamen som fugleguider og kan nu med større faglighed lede grupper af turister, der efterspørger naturoplevelser af høj kvalitet i den danske og tyske del af Vadehavet. Området har status som Unesco's verdensarv.

Den skriftlige og praktiske prøve foregik i Breklum nord for Husum og i naturområdet Beltringharder Koog, hvor der var rige muligheder for at iagttage flere af de op mod 40 fuglearter, der bruger Vadehavet som en livsvigtig station på deres flere tusinde kilometer lange træk.

Uddannelsen af fugleguider indgår i det grænseoverskridende NAKUWA-projekt, hvis formål er at udvikle og afsætte grænseoverskridende og bæredygtige produkter og tilbud inden for natur- og kulturturisme. Projektet skal overordnet bidrage til vækst og flere job i vadehavsområdet, skriver NAKUWA i en pressemeddelelse.

- Vi fik 65 ansøgere til kurset, hvilket overstiger vores vildeste forventninger. Vi kunne maksimalt håndtere 24, og derfor var vi været nødt til at fravælge omkring 40 interesserede. Nogle af de valgte havde på forhånd flirtet med at guide i naturen, dog ikke specielt på fugleområdet, andre var helt blanke, men med stor lyst til at guide på fugleture. Fælles for dem er, at de nu har forpligtet sig til at bruge deres eksamen til at udbrede kendskabet til fuglelivet, Vadehavet og verdensarven i de to lande, siger projektkonsulent John Frikke, Nationalpark Vadehavet.

Annonce

NAKUWA-projektet

Projektet NAKUWA er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu. Business Region Esbjerg er Leadpartner i projektet.

Mød to af de nye fugleguider

Blandt de nye fugleguider er Marit Beckmann, Løgumkloster, som er opvokset ved sin fars plantage nær Frøslev og dermed har haft naturinteressen hele livet. Hun har været lærer og skoleleder i 30 år nord og syd for grænsen og driver nu firmaet birdwatching.dk.

- Jeg har været fugleguide i en årrække, og dette var en oplagt mulighed for at udbygge og få papir på min viden, et certifikat. Kurset har øget mit netværk, jeg har lært om den tyske del af Vadehavet, og jeg har øget min faglighed på det ornitologiske område. Det er især spændende, at projektet er grænseoverskridende. Jeg samarbejder i forvejen med en tysk vadehavsguide om ture, der krydser grænsen, siger Marit Beckmann.

Klaus Louring, Fanø, har siden 2013 drevet enmandsfirmaet Strandskaden, der tilbyder natur- og kulturture på øen. Han er uddannet skov- og landskabsingeniør, bedst kendt som skovfoged, men måtte gentænke sit arbejdsliv, da han i 2010 blev ramt af sygdommen borrelia. Han har efterfølgende læst til folkeskolelærer og begyndte ved siden af at arrangere ture.

- Jeg betragter uddannelsen til fugleguide som en vigtig del af min efteruddannelse, der giver mig mulighed for også at tilbyde fugleture. Jeg er skovmand og meget naturligt også jæger, og kurset har vakt en ornitologisk interesse, som giver mig et bredere blik på vores natur og måden, den bliver forvaltet på. Den vil jeg gerne være med til at formidle, siger Klaus Louring.

En enestående fuglehistorie

NAKUWA-projektet, hvis primære målgruppe er verdensarvsturister og Special Interest Turister (SIT), foregår i et samarbejde mellem Nationalpark Vadehavet, Business Region Esbjerg, Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer, Nordsee-Tourismus-Service og WWF Deutschland Wattenmeerbüro.

Projektkonsulent John Frikke, der i 40 år har beskæftiget sig med Vadehavets fugleliv, var en af eksaminanderne ved de afsluttende prøver i Nordtyskland. Uddannelsen, der er foregået over seks weekender i et år, ruster fugleguiderne til at formidle Vadehavets helt særlige status som levested for gæs, ænder, måger, terner og vadefugle.

12 millioner fugle bruger Vadehavet på Den Østatlantiske Trækrute fra Sibirien i nordøst og Nord-Canada i nordvest på vej til Sydeuropa og Afrika – og omvendt. Med til fortællingen hører, at fuglene er i stand til at tilpasse sig det omskiftelige tidevandsmiljø, der i al sin voldsomme dynamik med hyppige vejrskift gør Vadehavet til et besværligt område at være fugl i. 8-10 fuglearter er helt afhængige af verdensarvsområdet.

- Vadehavets fugleliv er en fantastisk historie, og har man styr på de vigtige elementer, kan man let vinde publikums interesse. Vadehavet kan se kedeligt ud, og det kan være svært at se fuglene uden guidning. Historien skal fortælles, siger John Frikke i pressemeddelelsen.

Marit Beckmann fra Løgumkloster og Klaus Louring fra Fanø er to af de nye fugleguider. Foto: NAKUWA
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Annonce