Annonce
Regionalt

Nye it-systemer skaber kaos i kommunerne

Borgerne får forkerte udbetalinger, får deres penge for sent, og i nogle tilfælde får de ikke deres penge, lyder det fra flere kommuner om nye it-systemer. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
To nye it-systemer har øget sagsbehandlingstiden i kommunerne. De presser medarbejderne til det yderste, og borgerne kan ikke stole på, at de får deres penge. Blandt andre Esbjerg og Haderslev hårdt ramt.

Den digitale stak af ubehandlede ansøgninger vokser og vokser i flere af de kommuner, der er begyndt at bruge to nye it-systemer, der skal udbetale ydelser til borgerne.

Borgerne får forkerte udbetalinger, får deres penge for sent, og i nogle tilfælde får de ikke deres penge, lyder det fra flere kommuner.

Det drejer sig om to nye systemer, Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og Kommunernes Ydelsessystem (KY).

KSD blev udrullet i samtlige kommuner sidste år og skaber fortsat store problemer.

KY bliver rullet ud i bølger, og indtil videre er 23 kommunerne på.

Men det er ikke kun borgerne, det går ud over. De ansatte i kommunerne er også hårdt ramt, fortæller Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal.

- Vi får meldinger om ekstremt arbejdspres. Der er mange, der bukker under og melder sig syge, og nogle har simpelthen sagt op på grund af det, siger han.

Og selvom problemerne ikke er løst, fortsætter udrulningen.

- Det er ikke ansvarligt at rulle det ud til flere kommuner, før problemerne er løst, siger Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers kommune.

Hun bliver bakket op af Søren Lauesen, der er professor emeritus ved IT-Universitetet.

- Det er bedst at afslutte de kommuner, man er i gang med, opsamle erfaringerne og så planlægge, hvordan man gør med de næste kommuner, siger han.

Udrulningen af KY sker i tæt dialog med hver enkelt kommune. Kommunerne rulles kun på det nye system, hvis det vurderes, at kommunen er klar til opgaven.

Det siger Kombit, der er et firma ejet af kommunerne, som har til opgave at implementere it-systemerne, i et skriftligt svar.

Annonce

Prolemer i Esbjerg og Haderslev

Men problemerne er mange, forklarer Lise Plougmann Willer, der er direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg kommune.

Man kan for eksempel ikke se, hvorfor der er blevet udbetalt penge til en borger. Og dermed kan man ikke følge op på en sag senere.


Jeg har medarbejdere, der sidder og græder.

Lise Plougmann Willer, direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg kommune.


Kombit skriver i et skriftligt svar, at det går planmæssigt fremad, men at det er en stor opgave at implementere et så stort, lovtungt og komplekst system.

Der er altid problemer med nye it-systemer. Men ingen af de to direktører har før oplevet noget der er så slemt.

- Jeg har medarbejdere, der sidder og græder, siger Lise Plougmann Willer.

Søren Lauesen mener dog ikke, efter at have gennemgået sagen, at der er flere fejl end ved udrulningen af andre store it-systemer.

I Haderslev kommune oplever man også problemer med KY-systemet, men ikke i samme omfang som med KSD.

- De bruger så meget tid på at løse fejl, som KSD har lavet. Det er, hvad de bruger deres dag på, dag ud og dag ind, siger Sanne Nielsen, der er afdelingsleder for ydelseskontoret i Haderslev Kommune.

Kommunerne har ikke de samme problemer med KY og KSD, og der er forskellige oplevelser af, hvilket system der har flest fejl.

Det har de, fordi kommunerne har haft forskellige systemer tidligere, som programmerne skal tage højde for. Det forklarer Søren Lauesen.

Begge systemer skulle gøre kommunerne mere effektive og give en besparelse i arbejdstid på 20 procent for KY og 40 procent for KSD.

- Der er vi slet ikke, du kan nærmest sætte omvendt fortegn, så passer det cirka, siger Sanne Nielsen.

Haderslev Kommune er dybt afhængige af, at borgerne fortæller dem, når systemet har gjort noget forkert. For de opdager det simpelthen ikke.

- Retssikkerheden på sygedagpengeområdet har jeg meget svært ved at tage ansvar for lige nu, siger hun

Der burde køres oplysningskampagner om, at borgerne skal være opmærksomme på, hvad de får udbetalt, mener man i Haderslev Kommune.

- Det har vi bedt Kombit om gentagne gange, siger Sanne Nielsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Annonce