Annonce
Esbjerg

Nye kategorier til Byens Bedste 2021: Se dem alle her

Vær med til at hylde toppen af poppen i Esbjerg, når JydskeVestkysten for fjerde år i træk kårer Byens Bedste ved et storstilet awardshow i Musikhuset med Jacob Riising som vært. I år er der flere nye kategorier på programmet. Arkivfoto: Jacob Schultz
Byens Bedste er tilbage med mere appetit på Esbjerg end nogensinde før. For fjerde gang kårer JydskeVestkysten det bedste, byen har at byde på inden for 12 forskellige kategorier. Se dem alle her.

Esbjerg: Du kan være med til at hylde alle dine yndlingssteder og favoritbutikker, når JydskeVestkysten for fjerde gang inviterer Esbjerg til at tage del i kåringen af Byens Bedste 2020.

Indstillingsperioden begynder mandag den 2. august klokken 12.00, og her kan du se, i hvilke kategorier, du kan nominere dine favoritter.

1 Restaurant

Genrefoto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

Den esbjergensiske madscene byder på en bred palette af smage og nationaliteter. Udvalget er eksploderet de senere år og det gastronomiske niveau har nået nye højder. Med denne kategori kårer vi den bedste restaurant i byen. Stemningen, indretningen, råvarerne, den kulinariske kvalitet eller et mix af det hele? Fortæl os, hvem du synes, fortjener at løbe med sejren.

Vinder af Byens Bedste Restaurant 2020 blev Madklubben.

2 Sundhed & Velvære

Genrefoto: Colourbox

Hvor i Esbjerg får du det bedst med dig selv. Er det i fitnesscentret, på massage-briksen, hos frisøren, ved barberen? Vi skal vinde det sted, der giver os velvære indeni eller udenpå.

*Kategorien er ny og erstatter Byens Bedste Frisør. I 2020 gik prisen om Byens Bedste Frisør til Salon Madonna. I både 2018 og 2019 tog César Eugenio prisen.

3 Shopping til hende

Genrefoto: Miriam Kjer

Tøj, sko, dufte og meget andet. Byens Bedste har ingen kønsfordomme, men erkender at nogle butikker især tænder gnisten i kvindeøjne. I Byens Bedste Shopping til hende konkurrer alle byens butikker, som har et særlige øje for kvinder – alle genrer er i spil.

Vinder af Byens Bedste Shopping til Hende 2020 blev Butik Emsig. I 2018 og 2019 gik prisen til Bahne.

4 Shopping til ham

Genrefoto: Colourbox

Mænd shopper ikke. Mænd 'handler'. Det har vi i hvert fald ladet os fortælle. Men uanset hvad vi kalder det, handler det jo i bund og grund om at svinge dankortet, og det er de fleste mænd faktisk både vilde med og gode til. Ingen mand vil gå ned på udstyr til for eksempel sport, gastronomi, tøj eller teknologi. Det kan være butikken, der altid står klar med kyndig vejledning eller butikken med det helt store udvalg. Kun fantasien sætter grænserne i denne kategori, hvor alle genrer er i spil.

Prisen som Byens Bedste Shopping til ham 2020 blev Andrup Vin, der også løb med sejren i 2019. I 2018 gik prisen til Kongehuset.

5 Café og kaffebar

Genrefoto: Colourbox

Måske elsker du stedet, fordi de serverer ualmindeligt god kaffe. Måske kommer du der igen og igen, fordi maden er helt i top. Byens Bedste Café & Kaffebar er det sted, du foretrækker og altid ender med at gå hen - selv når du har besluttet dig for at prøve noget nyt.

Prisen som Byens Bedste Café & Kaffebar blev uddelt for første gang i 2020, og den gik til Kaffesmeden.

6 Gå-i-byen-sted

Genrefoto: Arkiv

Hvor er festen, du for alt i verden ikke vil gå glip af? Festen, der får dig til at glemme alt om de anbefalede syv-otte timers nattesøvn og holder dig i gang til den lyse morgen? Byens bedste gå-i-byen-sted er den destination, pilen altid peger på, når du skal skeje ud med vennerne.

Det kan være byens bedste scene, det bedste spillested eller den café, bar, klub eller værtshus, der altid kan levere en god fest. Alt der maler byen rød har potentiale til at hive sejren hjem i denne festlige kategori.

*Kategorien er ny. Sidste år kårede vi Byens Bedste Fredagsbar. Prisen gik til Sigma i Kongensgade. I 2019 gik den til Dronning Louise og i 2018 hev den hedengangne vinbar Portlands sejren hjem.

7 Takeaway

Genrefoto: Colourbox

Udvalget af take away er vokset i Esbjerg i de senere år, og selvom tag med-maden ofte bliver brugt som en hurtig løsning på travle dage, betyder det ikke, at der ikke er kræset for sagerne hos dem, der kreerer måltidet for dig. Om du sværger til sushi, thai, mexicansk, italiensk, burgere, sandwiches eller brun sovs, har Esbjerg udvalget. Men hvor finder man det bedste tag med-mad her i byen?

Vinder af Byens Bedste Takeaway 2020 blev Kandas. I 2018 og 2019 gik prisen til Aunt Betty.

8 Specialbutik

Genrefoto: Arkiv

Specialforretninger er en vigtig brik i en velfungerende handelsby anno 2020, og derfor skal vi selvfølgelig også hylde alle dem, der er med til at give Esbjerg karakter og særkende. Måske er det udvalget af varer, der gør butikken unik eller ekspedientens viden, der altid gør forretningen til et besøg værd. Hos Byens Bedste Specialbutik er alle genrer i spil. Det kan være den bedste grønt- eller ostehandler. Den nørdede pladepusher, byens vinmekka eller den hyggelige tebutik.

Prisen blev uddelt for første gang i 2020, og her gik den til spiritus- og specialforretningen Slik for Voksne.

9 Håndværk

Genrefoto: Colourbox

Uanset om du har ti tommelfingre eller er en habil handymand, så er byens håndværkere svære at undvære. Når fugerne krakelerer, strømmen driller, fliserne knækker eller vandrørene lækker er det godt at kunne ringe efter en kompetent livline. Derfor kårer vi Byens Bedste Håndværker.

Vinder af Byens Bedste Håndværker 2020 blev Den Rigtige Skomager. I 2018 og 2019 gik prisen til Jensen & Jensen.

10 Kundeoplevelse

Genrefoto: Colourbox

Service. Et lille ord af stor værdi. Men hvor i byen får man den bedste af slagsen, og hvad udgør for dig den ultimative kundeoplevelse? Måske er det, når tjeneren høfligt tager imod overtøjet ved indgangen til restauranten. Måske er det, når ekspedienten uddeler smagsprøver med rund hånd. Måske er det blot det lille smil, du bliver sendt ud ad døren med efter en god handel?

Prisen blev uddelt for første gang i 2020. Her gik den til Esbjerg Street Food.

11 Årets Ildsjæl

Genrefoto: Colourbox

For andre kan det være svært at forstå, hvordan de kan blive ved, og hvorfor de ikke giver op, når det ser sortest ud. Ildsjælene har en evne til at blive ved og blive ved. De formår at veksle hver eneste lille sejr på deres vej til noget, der giver nyt brændstof til at fortsætte – og de gør en kæmpe forskel for vores alles Esbjerg. Derfor kårer vi igen i år Årets Ildsjæl – men hvem skal have prisen?

Fortæl os, hvem du mener, fortjener prisen, når indstillingsrunden går i gang.

Prisen blev uddelt for første gang i 2020. Her gik prisen til Dan Lia Christensen fra Esbjerg Street Food.

12 Årets Spire

De er visionære, de er nytænkende, og så er de hamrende vigtige for Esbjerg. Det er selvfølgelig alle byens iværksættere, vi taler om, og de skal også hyldes i Byens Bedste 2021.

JydskeVestkysten nominerer fem virksomheder, steder, arrangementer, initiativer eller personer, som vi har lært at kende i løbet af de forgangne år. Ligesom i de øvrige kategorier bestemmes vinderen via en offentlig afstemning.

*Kategorien er ny.

Annonce
Livsstil For abonnenter

70-årig konkurrence-roer efter to rygoperationer: Man skal holde sig igang

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Lokal politiker fik Hyballa-banner flået ned af kontrollører: - Min grænse går, når træneren bliver beskyldt for vold

Varde For abonnenter

Mangeårig redder og tillidsmand om fartbøder til frivillige: Vi taber hver eneste gang

Vejen

Adolf er en af kommunens ældste borgere: Antallet af ældre over 100 år er steget

Sønderborg For abonnenter

Brødre med succes: Omsætning i korn- og foderstofselskab er vokset eksplosivt med dem i spidsen

Varde For abonnenter

Succes i specialklassen: Nu er hunde de nye hjælpelærere

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Jens får opringninger dagligt: Har I snart en ledig bolig?

Tønder

Bingo: Vognmand investerer massivt i fremtiden

EfB

Hyballa: Jeg ville elske at arbejde med van der Vaart

Erhverv

Nystartet firma med gaderacer har solgt fire biler: - Vi går efter en slutspurt efter sommeren

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterer: Forsvarer overbeviser igen, og midtbanemand ramte den lige i rumpetten

Aabenraa

Beboere savner plejehjemmets gæsteværelse

Annonce