Annonce
Erhverv

Nye kunder og boliglån giver Arbejdernes Landsbank fremgang

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arbejdernes Landsbank har fået 7000 nye kunder i 2019 og har over 300.000 kunder for første gang.

Tusindvis af nye kunder og travlhed med omlægning af boliglån har givet ekstra indtægter hos Arbejdernes Landsbank i 2019.

Bankens indtægter er i årets første halvdel steget med omtrent 50 millioner kroner til 1032 millioner kroner. Det oplyser banken i sit halvårsregnskab, der er offentliggjort onsdag.

Banken har i 2019 kunnet sige velkommen til 7000 nye kunder og har nu over 300.000 kunder for første gang nogensinde.

I løbet af 2019 har renterne på de finansielle markeder været faldende, og det har givet øget appetit hos boligejerne til at omlægge lån, hvilket også Arbejdernes Landsbank har kunnet mærke.

- De mange nye kunder bidrager sammen med alle de eksisterende kunder til et højt aktivitetsniveau, og særligt på boligområdet har der været ekstra fart på med både udlån og omlægninger, siger administrerende direktør Gert Jonassen.

- Det har naturligvis påvirket vores indtjening i positiv retning, siger han i en pressemeddelelse.

Arbejdernes Landsbank er i top ti over største danske banker og har 71 filialer rundt i Danmark.

Trods de stigende indtægter er bankens overskud faldet en smule i første halvdel af året.

Overskuddet ender på 236 millioner kroner i første halvår. Det er et fald fra 241 millioner kroner i samme periode året før.

Faldet hænger sammen med, at bankens omkostninger er steget over det seneste år.

Banken har fået 50 flere ansatte det seneste år, og antallet af ansatte er nu 1112. Samtidig har Arbejdernes Landsbank brugt flere penge på it-projekter.

Arbejdernes Landsbank har en række fagforbund som de største aktionærer.

Det gælder Dansk Metal, FOA, 3F, HK og Fødevareforbundet NNF. Derudover har banken 22.000 private aktionærer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce