Annonce
Indland

Nye kvælstofkrav får hård kritik af landbruget

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Målene i Landbrugspakken er ikke nået, så det er nødvendigt at landbruget nu strammer op, mener regeringen.

Det er politik af værste skuffe, når regeringen uden varsel vil stramme op på kravene til landbrugets forbrug af kvælstof.

Det slår formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild fast, da han onsdag åbner det årlige delegeretmøde i Herning for landmænd fra hele landet.

- Vi er komplet uforstående overfor et pludseligt krav om at reducere med 1150 tons kvælstof i 2020 - vel at mærke oven i de 1150 tons, vi allerede skal reducere. Uden faglig begrundelse. Alt er baseret på mavefornemmelser, siger Merrild.

Den socialdemokratiske regering lægger i sit finanslovsudspil op til at fremrykke et mål for kvælstofreduktionen i landbruget fra 2021 til 2020.

Ifølge de nuværende regler fra Landbrugspakken og vandplaner skal der i 2021 spares 3500 ton kvælstof. Men i finanslovsudspillet er der afsat midler til at nå de 3500 ton via målrettet regulering allerede i 2020.

- Det er politik, når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Så hvorfor nu? Hvorfor 1150 ton? Vi får ingen gode svar, siger Martin Merrild.

Han peger på, at landmændene 1. august skulle aflevere markplaner for næste år. Nu kan stramningerne få den konsekvens, at landmændene skal lave flere efterafgrøder i 2020 for at opsamle mere kvælstof.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) deltager også i delegeretmødet. Han peger på, at der har været for lidt søgning i landbruget til kollektive virkemidler som at lave vådområder og minivådområder.

- Vi er et godt stykke fra at nå de mål, der var forudsætningen i Landbrugspakken, siger Mogens Jensen.

- Jeg har ikke behov for at pege fingre. Men vi er 800 tons kvælstof bagefter. Derfor peger vi på et øget krav om 1150 tons kvælstof, så er vi i hvert fald sikre på at nå de 800 tons, siger ministeren.

Han lover, at regeringen vil søge bred opbakning i folketinget og forventer at komme med en udmelding i starten af december, så landmænd hurtigst muligt kan planlægge efter det.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce