Annonce
Indland

Nye kvælstofkrav får hård kritik af landbruget

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Målene i Landbrugspakken er ikke nået, så det er nødvendigt at landbruget nu strammer op, mener regeringen.

Det er politik af værste skuffe, når regeringen uden varsel vil stramme op på kravene til landbrugets forbrug af kvælstof.

Det slår formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild fast, da han onsdag åbner det årlige delegeretmøde i Herning for landmænd fra hele landet.

- Vi er komplet uforstående overfor et pludseligt krav om at reducere med 1150 tons kvælstof i 2020 - vel at mærke oven i de 1150 tons, vi allerede skal reducere. Uden faglig begrundelse. Alt er baseret på mavefornemmelser, siger Merrild.

Den socialdemokratiske regering lægger i sit finanslovsudspil op til at fremrykke et mål for kvælstofreduktionen i landbruget fra 2021 til 2020.

Ifølge de nuværende regler fra Landbrugspakken og vandplaner skal der i 2021 spares 3500 ton kvælstof. Men i finanslovsudspillet er der afsat midler til at nå de 3500 ton via målrettet regulering allerede i 2020.

- Det er politik, når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Så hvorfor nu? Hvorfor 1150 ton? Vi får ingen gode svar, siger Martin Merrild.

Han peger på, at landmændene 1. august skulle aflevere markplaner for næste år. Nu kan stramningerne få den konsekvens, at landmændene skal lave flere efterafgrøder i 2020 for at opsamle mere kvælstof.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) deltager også i delegeretmødet. Han peger på, at der har været for lidt søgning i landbruget til kollektive virkemidler som at lave vådområder og minivådområder.

- Vi er et godt stykke fra at nå de mål, der var forudsætningen i Landbrugspakken, siger Mogens Jensen.

- Jeg har ikke behov for at pege fingre. Men vi er 800 tons kvælstof bagefter. Derfor peger vi på et øget krav om 1150 tons kvælstof, så er vi i hvert fald sikre på at nå de 800 tons, siger ministeren.

Han lover, at regeringen vil søge bred opbakning i folketinget og forventer at komme med en udmelding i starten af december, så landmænd hurtigst muligt kan planlægge efter det.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce