Annonce
Varde

Nye lejeboliger i Årre er et kæmpe løft

Annonce

Årre: I skyggen af finanskrisen lykkedes det for Årre at få bygget ti nye seniorboliger i 2012. Bygherren var Varde Bolig Administration, som i dag har 27 lejeboliger i Årre.

- Det har været et kæmpe løft for byen. Det er der slet ingen tvivl om, siger Poul Verner Christensen, formand for Årre Borgerforening.

Det er hovedsageligt tidligere landmænd og husejere, som er flyttet ind. Ressourcestærke borgere, som ellers var flyttet til Grindsted, Varde eller Esbjerg.

­- Det fungerer perfekt. Det er en kæmpe fornøjelse. Og de er et stort aktiv i bylivet, siger Poul Verner Christensen.

Og de nye lejeboliger er en medvirkende årsag til, at indbyggertallet de seneste syv år er steget med 76 til 653 indbyggere.

Det er dog ingen hemmelighed, at der i første omgang skete det, som et hvert alment boligselskab frygter. Alle ti lejemål kunne ikke udlejes, da flere af de kommende beboere ikke kunne komme af med deres hus. Derfor var det nødvendigt at lade yngre personer flytte ind i seniorboligerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Maria starter som mobilfrisør

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce