Annonce
Billund

Nye lejere åbner ny vandpibecafé og diskotek

De to unge herrer fra henholdsvis Syrien og Afghanistan vil hjælpe nattelivet på vej i Grindsted. Foto: Chresten Bergh

Det tidligere værtshus, Lygten, består. Nye lejere er klar med et nyt koncept, Den Glade Konge, der indebærer vandpibecafé, diskotek og bar. Gennemgribende renovering er i fuld gang.

Grindsted: To unge makkere på bare 23 og 25 år er klar med et nyt koncept i Grindsted. De har lejet lokalerne, der tidligere har huset værtshuset Lygten og er nu i gang med en gennemgribende renovering for om en lille måned at åbne Den Glade Konge, der både skal være vandpibecafé, diskotek og bar.

Zaman Feizi og Walid Imo er i fuld gang med at renovere alt fra gulv til loft.

- Her trænger til en kærlig hånd, siger Zaman Feizi, der satser på diskotek torsdag, fredag og lørdag, mens bar og vandpibecafé også holder åbent til daglig.

Annonce

Nye lejere

Zaman Feizi25 år

kom til Danmark fra Afghanistan med sin familie som 5-årig.

ejer pizzeriaet Buffalo i Grindsted, som familien startede op.

har også været med til at starte en sportsbar op i Vejle.

Walid Imo

23 år

kom alene til Danmark fra Syrien som 16-årig.

har eget bilværksted og været med til at starte grønthandler og vandpibecafé op i Grindsted, som hans bror driver til daglig.

Walid Imo og Zaman Feizi er klar med nyt diskotek og vandpibecafé. De to unge mænd har allerede skabt flere forretninger i lokalområdet. Foto: Chresten Bergh

Mellemøstlig kiosk

Det betyder, at Grindsteds nuværende vandpibecafé på Jernbanegade lukker ned, og kiosken ved siden af fylder lokalerne ud i stedet for.

- Jeg har købt det hele af min bror, og så snart Den Glade Konge er klar, flytter vi det hele, forklarer Walid Imo, der sidste år i oktober var med til at åbne vandpibecaféen.

- Det største problem har fra begyndelsen været, at der ikke har været plads nok. Mange er kommet ind, men har måttet gå igen, fordi der ikke var siddepladser, forklarer Walid Imo, der påpeger, at vandpiber er tidens nye trend.

- I Tyskland er de over det hele, på caféer og diskoteker - selv på restauranter, og også i de større danske byer er det populært, siger Walid Imo, der således også vil hjælpe sin bror med at udvide butikken på Jernbanegade.

- Det bliver en mellemøstlig kiosk med flere varer og også is, slik og slushice. Det skal vi til at have på plads nu, fortæller Walid Imo, der sidste år startede sit eget bilværksted i byen, hvor han har et par ansatte.

- Jeg er der, når der er brug for det. Her i begyndelsen vil jeg være meget på diskoteket, nu hvor vi er i gang med at renovere. Hvordan det efterfølgende bliver, er ikke helt på plads endnu, men jeg kan godt lide fulde mennesker. Det er sjovt og hyggeligt, og folk her i Grindsted er venlige.

Lygten blev i 19 år drevet af Jan Jepsen Jensen, mens bygningen og værtshuset er ejet af AP Therkelsen.

Walid Imo og Zaman Feizi glæder sig til at åbne dørene til et helt nyrenoveret diskotek i Lygtens tidligere lokaler. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce