Annonce
Indland

Nye lufthavne i Grønland bliver realitet trods politisk strid

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Trods politisk uro har Munck Gruppen og Kalaallit Airports underskrevet kontrakt om internationale lufthavne.

Aftalen om et kæmpe byggeprojekt med to nye internationale lufthavne i Grønland er blevet underskrevet tirsdag eftermiddag.

Det bekræfter administrerende direktør hos Grønlands statsejede lufthavne, Kalaallit Airports, Peter Wistoft, over for Ritzau.

Aftalen er indgået mellem Kalaallit Airports og det danske konsortium Munck Gruppen.

- Kontrakterne ligger inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer, der er præsenteret og planlagt fra den danske stat og det grønlandske selvstyre, så banerne er klar i 2023, siger Peter Wistoft.

I første omgang var det meningen, at underskriftsceremonien skulle foregå på grønlandsk jord, men efter politisk uro blev seancen rykket til København hos parternes juridiske rådgivere, Plesner, hvor pressen ikke havde adgang.

Ifølge Peter Wistoft var urolighederne ikke noget, der påvirkede underskriftsceremonien, andet end det var et "small talk"-emne. Mødet, der varede nogle timer, var "stille og roligt".

- Det har ikke påvirket vores arbejde, fordi vi agerer ud fra den gældende lovgivning, der bemyndiger os til at anlægge banerne og udføre arbejdet, siger Peter Wistoft.

Den politiske uro skyldes blandt andet, at et flertal i det grønlandske Finans-og Skatteudvalg har forlangt, at underskrivelsen af aftalen med Munck Gruppen blev stoppet.

Udvalgene har ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq.AG kritiseret lufthavnene for ikke at være godt nok finansieret, og at projektet vil blive dyrere, end det er anslået.

Dertil har seks ud af ti medlemmer af Inatsisartut (landstinget, red.) samt et medlem af Naalakkersuisut (regeringen, red.) erklæret, at de ikke længere har tillid til formand Kim Kielsen og kræver, at han træder tilbage som formand for Naalakkersuisut.

Tirsdag eftermiddag grønlandsk tid har Kim Kielsen selv oplyst, at han fortsætter som partiformand og regeringschef trods kritikken. Men også at han ikke genopstiller ved næste landsmøde.

Anlæggelsen af de to nye lufthavne, der skal kunne modtage oversøiske fly, ventes at løbe op i mindst 3,5 milliarder kroner.

Heraf har den danske stat betalt 700 millioner kroner og lånt yderligere 900 millioner til projektet på favorable vilkår.

De to nye lufthavne, der skal booste Grønlands turisme med direkte fly til blandt andet nordamerikanske destinationer, skal stå klar ved udgangen af 2023.

Lufthavnene skal ligge i henholdsvis Nuuk og Ilulissat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce