Annonce
Tønder

Nye menighedsråd på plads i Tønder Provsti

Torben Frederiksen håber på at fortsætte som ny formand i menighedsrådet i Tønder Sogn. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Fristen for at opstille en alternativ liste til menighedsrådsvalget og dermed udløse et afstemningsvalg, udløb tirsdag. Provsten i Tønder Provsti, Christina Rygaard Kristiansen, har ikke kendskab til, at nogen har ønsket at opstille en alternativ liste og dermed fremkalde afstemningsvalg i kommunen.
Annonce

Tønder: Tirsdag var det sidste chance for at indgive en alternativ liste til de kandidatlister til menighedsrådsvalget, som blev lavet ved valgforsamlingen den 15. september.

Provst i Tønder Provsti, Christina Rygaard Kristiansen, har ikke hørt, at der nogen steder i kommunen skulle være indgivet en alternativ liste, som dermed vil udløse et afstemningsvalg.

- Jeg har talt med omkring en femtedel af sognene i kommunen, og der er ikke blevet indleveret en alternativ liste i nogen af de sogne. Men jeg vil sige, at hvis der skulle være kampvalg nogen steder i Tønder Provsti, så vil det være så stor en nyhed, at jeg er ret sikker på, at jeg ville have hørt om det nu, siger Christina Rygaard Kristiansen.

I Tønder Sogn er det de samme 11 personer, som blev valgt til sognets menighedsråd ved valgforsamlingen den 15. september, som kommer til at udgøre det nye menighedsråd, som løber frem til 2024.

Annonce

Tre udskiftninger

Torben Frederiksen, som var formand for det tidligere menighedsråd, er godt tilfreds med, at der ikke har været kampvalg om pladserne i det nye menighedsråd.

- Vi har gjort meget ud af at lave et grundigt forarbejde, hvor vi både har haft en orienteringsaften og annonceret i lokalaviserne, at det var vigtigt at møde op den 15. september til valgforsamlingen, så man havde mulighed for at komme på den oprindelige kandidatliste. Det ser ud til at have virket, da mange mødte op dengang, siger han.

De udgør det nye menighedsråd i Tønder Sogn

Dirk Andresen

Torben Frederiksen

Anke Haagensen

Bjarne F. Pedersen

Christine Lassen

Marianne Garder

Allan Poulsen

Sine Andersen

Christian Breum Hansen

Henrik Svane

Grete Mamsen

Sognets præster er desuden faste medlemmer af menighedsrådet.

Der har været udskiftninger på tre af pladserne i menighedsrådet, da tre personer fra det gamle menighedsråd ønskede at stoppe.

Den første arbejdsdag for det nye menighedsråd bliver den første søndag i advent, som i år falder den 29. november. Datoen er samtidig den første dag i det nye kirkeår, som ikke følger kalenderåret. Det nye menighedsråd i Tønder har endnu ikke konstitueret sig, det gør det på et møde den 10. november. Dermed er det endnu ikke afgjort, hvem der ender med at blive formand for den kommende periode. Her drømmer Torben Frederiksen om at fortsætte som formand.

-Jeg stiller op. Og jeg håber på, at jeg kan fortsætte som formand for menighedsrådet, siger han.

Annonce

Stort og værdsat arbejde

Menighedsrådene står blandt andet for at planlægge hvilke aktiviteter, der skal være i kirken, ligesom de blandt andet har til opgave at sørge for at bygningsvedligeholde sognets ejendomme og præstegårde.

- Jeg er virkelig glad for, at vi har menighedsråd, som yder et stort og værdsat arbejede for kirken. Det er dejligt, vi har sådan en ordning, hvor det er et lokalt engagement, der i sidste ende bærer det, at vi er kirke lokalt, siger Christina Rygaard Kristiansen og tilføjer, at det er meget sjældent, at der er kampvalg om menighedsrådene. Hun anslår, at der er kampvalg i mellem to til fire procent af landets sogne på landsplan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Høje bankgebyrer dræner små foreningers pengekasser: Priser kan svinge med flere tusinde fra bank til bank

Kommentar

Kære læser; Tak for jeres tid

CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Aabenraa For abonnenter

Færre busafgange: Familielivet på Vollerup Byvej kræver mange bilture

Annonce