Annonce
Esbjerg

Nye plejehjemsaktiviteter er sat på pause

Direktør i Sundhed & Omsorg, Arne Nikolajsen afventer de kommende budgetforhandlinger, inden han vil foreslå konkrete tiltag vedrørende aktiviteter på kommunens plejehjem. Arkivfoto: André Thorup
Ikke før, der er sat underskrifter på en ny budgetaftale, vil der blive kigget konkret på nye aktiviteter for beboerne på plejehjem, siger direktør i Sundhed- og Omsorg, Arne Nikolajsen. Han er lidt overrasket over, at der tilsyneladende ikke umiddelbart er flere aktiviteter, som plejehjemsbeboere og brugere af dagtilbud kan være fælles om.

Esbjerg Kommune: Med udsigt til hårde budgetforhandlinger med besparelser som et sandsynligt resultat kommer der ikke her og nu til at ske noget med hensyn til aktiviteter på plejehjem i Esbjerg Kommune.

- Jeg tror, at alle tænker på de forestående budgetforhandlinger og afventer, hvad der kommer til at ske. Der er på nuværende tidspunkt mange aktiviteter at deltage i, men opstart af nye aktiviteter er sat på pause, til det kommende budget er vedtaget, siger Arne Nikolajsen, der er direktør i Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune.

Politikerne har igangsat et forsøg på Margrethegården i Ribe, hvor personalet skulle prøve at sammentænke aktiviteter for beboere og brugere af daghjem. Her viser erfaringerne, at det faktisk kun er erindringsdans, der fungerer som en fælles aktivitet, mens andre fysiske aktiviteter er for krævende for plejehjemsbeboerne.

- Jeg troede måske nok, at der ville være flere ting, der kunne fungere fælles for de to grupper, men der er ganske stor forskel, det må vi erkende, siger direktøren.

Annonce

Fokus på overgang

Arne Nikolajsen henviser også til den brugerundersøgelse, kommunen har lavet blandt plejehjemsbeboere. Her er et gennemgående ønske fra de adspurgte beboere, at der bliver mere tid til nærvær og samtale, mens der ikke er udbredte ønsker om flere større aktiviteter på plejehjemmene. Et ønske er dog, at der kommer flere input udefra og dermed mere liv på plejehjemmene.

- Vi har også nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ÆldreSagen og Ældrerådet og to plejehjemsledere. Gruppen skal blandt andet kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne bedst muligt, og om vi kan finde på nye aktiviteter, der giver mening for plejehjemsbeboerne, siger Arne Nikolajsen.

Både han og fysioterapeut Peter Rasmussen fra Margrethegården i Ribe påpeger også vigtigheden af en god overgangen fra eget hjem til plejehjem.

- Det handler meget om at afstemme forventningerne, både hos den ældre og hos de pårørende, og en accept af den situation, man nu står i, siger Arne Nikolajsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce