Annonce
Sydjylland

Nye regler for chauffører stemt ned i EU: - Nogen har slået hjernen fra

Transportvirksomheden Kurt Beier A/S kom i efteråret i mediernes søgelys på grund af firmaets indkvartering af filippinske chauffører. Arrkivfoto

Europa-Parlamentets transportudvalg har stemt nej til et forslag om en ny vejpakke. Det er dårligt nyt for udsigten til nye regler mod piratkørsel i EU.

Transport: Bekæmpelse af piratkørsel har lidt et slemt nederlag i EU. Europa-Parlamentet har stadig ganske svært med at blive enig med sig selv om nye regler, der skal forhindre social dumping på de europæiske landeveje. Og tiden er ved at løbe ud.

I en dramatisk afstemning i Europa-Parlamentets transportudvalg torsdag blev forslag om en ny vejpakke forkastet. Mere præcist var det regler om udstationering og køre/hviletid, der ikke kunne samles flertal bag. Udvalget vedtog til gengæld regulering af cabotagekørsel. Det skriver Fagbladet 3F.

Jens Rohde (R/ALDE) er dansk medlem af transportudvalget. Og han lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive forløbet:

- Det er helt absurd. Jeg er målløs. Det sætter parlamentet i et latterligt lys.

Især østeuropæere og medlemmer af den konservative gruppe (EPP) har stemt nej, selvom der var forhandlet kompromisser på plads.

- Man skal holde sig til aftaler. Men nogen har desværre slået hjernen fra og fatter ikke en brik af, hvad der foregår, siger han.

Den danske parlamentariker frygter, at konsekvensen bliver en svigtende opbakning til EUs kerneprojekt:

- Hvis ikke der kommer ordentlige forhold på fri bevægelighed, så mister vi en grundsten i det indre marked.

Annonce

Nogen har desværre slået hjernen fra og fatter ikke en brik af, hvad der foregår

Jens Rohde (R/ALDE)

- Helt vanvittigt

Den socialdemokratiske europaparlamentariker, Ole Christensen, er også meget skuffet over resultatet af afstemningerne:

- Dette er kulminationen på et arbejdet i transportudvalget, der har været noget af det mest uprofessionelle, jeg nogensinde har set. Det er tydeligt, at visse lande og organisationer har arbejdet for så få regler som muligt. Hvis vi ikke finder en løsning, kommer det til at hedde nationale særregler, siger Ole Christensen.

Europaparlamentariker Rina Ronja Kari (N/GUE-NGL) er også en del af beskæftigelsesudvalget. Hun er "dybt deprimeret" over resultatet af dagens afstemning:

- Det er helt vanvittigt, at vi har skandaler om filippinere i Padborg og mange andre sager, og så kan vi ikke levere en løsning, siger hun.

Forslag til nye regler, der skal forhindre social dumping på europæiske landeveje, blev fremsat af EU-Kommissionen tilbage i maj 2017. Siden har de europæiske transportministre og Europa-Parlamentet forsøgt at blive enige med sig selv om deres holdning på området.

I december 2018 lykkedes det for Ministerrådet at finde en konsensus, men med Europa-Parlamentets transportudvalgs beslutning er timeglasset ved at løbe ud. Til maj er der valg til Europa-Parlamentet. Og hvis der ikke inden da er vedtaget nye regler, falder hele vejpakken på gulvet, og Kommissionen skal starte helt forfra med et nyt lovforslag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce