Annonce
Esbjerg

Nye regler fra 2021: Så meget skal du betale for at parkere i midtbyen

Esbjergs nye parkeringssystem kommer til at fungere på to måder. Enten kan man registrere og betale for parkering via en app på telefonen, alternativt kan man bruge billetautomater, som den på billedet her fra Østerbro i København. De placeres på flere af de store parkeringspladser. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Når der indføres betalingsparkering i Esbjerg Centrum fra 2021, skal du betale 12 kroner i timen, hvis du vil lade bilen stå længere end de første to gratis timer – medmindre du kører på el.
Annonce

Esbjerg: Fra årsskiftet skal du punge ud, hvis du har brug for at parkere i mere end to timer i Esbjergs bykerne.

Det er konsekvensen af de nye regler for betalingsparkering, der træder i kraft i 2021, og prisen bliver 12 kroner i timen. Det har et enigt Teknik & Byggeudvalg netop vedtaget.

Taksten er baseret på prisniveauerne i andre større danske byer og på de private pladser i kommunen, hvor der allerede er indført betalingsparkering til en timepris på mellem 6 og 12 kroner.

- Er taksten lavere kan det underbyde det private marked og er taksten højere, vil bilisterne alt andet lige ikke bruge de kommunale pladser, fordi de private pladser i så fald er et billigere alternativ, forklarer udvalgsformand Søren Heide Lambertsen (V).

Annonce

Elbiler får fripas

Betalingsreglerne vil gælde i en zone omkranset af Nørregade, Stormgade, Jernbanegade og Havnegade/Adgangsvejen.

På hverdage skal man betale for at parkere fra tredje påbegyndte time fra klokken 08.00 til 18.00, og i weekender fra klokken 08.00 til 14.00.

Bilister med handicapkort vil fortsat kunne parkere gratis. Det samme vil elbiler, brintbiler og elmotorcykler. Fripasset vil dog ikke gælde plug in-hybridbiler.

- Vi har lige indgået et budgetforlig, hvor vi har givet hinanden hånd på at styrke Esbjergs identitet som den grønne EnergiMetropol, og det indebærer også, at det skal være mere attraktivt at vælge elbilen. Derfor sætter vi flere ladestandere op i centrum og giver elbilerne fripas til parkering, siger Søren Heide Lambertsen.

Sagen kort

Beslutningen om at indføre delvist betalt parkering i dele af Esbjerg Midtby stammer fra sidste års budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og Borgerlisten, men sagen har været drøftet et utal af gange de seneste ti år og i et hav af forskellige modeller.

Teknik & Byggeudvalget og Økonomiudvalget har netop godkendt en model, hvor de to timers gratis parkering gælder pr døgn og ikke pr parkeringsplads. Bilisterne vil derfor ikke kunne gå tilbage og flytte bilen til en anden central parkeringsplads uden fortsat at skulle betale for at parkere fra tredje time.

Betalingszonen er omkranset af Jernbanegade, Nørregade, Stormgade og Havnegade/Adgangsvejen.

Beboerne i betalingszonen vil blive tilbudt at købe beboerlicenser, så de kan parkere uden tidsbegrænsning på alle de kommunale p-pladser. Parkeringslicensen kommer til at koste cirka 200 kroner om året.

Annonce

En god forretning

Ifølge beregningerne kan Esbjerg Kommune tjene cirka 1,6 millioner kroner om året på det nye betalingssystem. Med en årlig driftsudgift på cirka en million kroner genererer modellen overskud.

Overskuddet skal dels finansiere startudgifterne til system, billetautomater og p-skilte, og dels bruges til at afdrage på det nye parkeringshus i Danmarksgade, som Esbjerg Kommune har brugt 42 millioner kroner på at opføre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Populær familieklub begynder i Ribe

Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce