Annonce
Indland

Nye regler gør det sværere for ældre at nægte genoplivning

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ny vejledning fratager alderdomssvækkede ældres mulighed for at sige nej til genoplivning, mener Ældre Sagen.

Svækkede ældre har fra 1. november fået dårligere muligheder for at frasige sig genoplivning i tilfælde af et hjertestop.

Det mener Ældre Sagen.

Organisationen har efter eget udsagn fået mange henvendelser fra medlemmer, som er bekymrede over en ny vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der trådte i kraft 1. november i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen, kalder forringelsen alvorlig.

- Den nye vejledning fratager alderdomssvækkede ældre muligheden for at sige nej til genoplivning, og det er en alvorlig forringelse af den ældres selvbestemmelsesret, siger hun til avisen.

Den tidligere vejledning gav "en habil ældre borger" mulighed for - i dialog med en læge - at sige nej til at blive genoplivet, hvis der var "tydelig fremadskridende fysisk sygdom eller svækkelse".

Styrelsens nye vejledning slår derimod fast, at "almen alderdomssvækkelse" ikke giver den ældre borger mulighed for at afvise genoplivning.

Mange af Ældre Sagens medlemmer er optaget af, hvordan de får en værdig afslutning på livet, oplyser Anna Wilroth.

Interesseorganisationen vurderer samtidig, at selv hvis en ældre borger underskriver et behandlingstestamente, hvor det står angivet, er det ingen garanti.

Ove Gaardboe er overlæge og konsulent for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Han har været med til udvalgsarbejdet i forbindelse med de nye retningslinjer, og også han vurderer, at de stiller visse ældre dårligere.

- Generelt er de nye retningslinjer et fremskridt. Men lige nøjagtigt den habile borgers mulighed for at fravælge genoplivning ved hjertestop er blevet ringere, siger han til Kristeligt Dagblad.

Lægeforeningen vurderer, at det kan være svært i den enkelte situation at skelne mellem, hvad der alene skyldes alderdom, og hvad der skyldes sygdom.

Det kan ramme lægers og sygeplejerskers retssikkerhed, vurderer formand Andreas Rudkjøbing.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil ifølge avisen fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget på baggrund af kritikken af de nye retningslinjer.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel i Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];