Annonce
Indland

Nye regler gør det sværere for ældre at nægte genoplivning

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ny vejledning fratager alderdomssvækkede ældres mulighed for at sige nej til genoplivning, mener Ældre Sagen.

Svækkede ældre har fra 1. november fået dårligere muligheder for at frasige sig genoplivning i tilfælde af et hjertestop.

Det mener Ældre Sagen.

Organisationen har efter eget udsagn fået mange henvendelser fra medlemmer, som er bekymrede over en ny vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der trådte i kraft 1. november i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Anna Wilroth, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen, kalder forringelsen alvorlig.

- Den nye vejledning fratager alderdomssvækkede ældre muligheden for at sige nej til genoplivning, og det er en alvorlig forringelse af den ældres selvbestemmelsesret, siger hun til avisen.

Den tidligere vejledning gav "en habil ældre borger" mulighed for - i dialog med en læge - at sige nej til at blive genoplivet, hvis der var "tydelig fremadskridende fysisk sygdom eller svækkelse".

Styrelsens nye vejledning slår derimod fast, at "almen alderdomssvækkelse" ikke giver den ældre borger mulighed for at afvise genoplivning.

Mange af Ældre Sagens medlemmer er optaget af, hvordan de får en værdig afslutning på livet, oplyser Anna Wilroth.

Interesseorganisationen vurderer samtidig, at selv hvis en ældre borger underskriver et behandlingstestamente, hvor det står angivet, er det ingen garanti.

Ove Gaardboe er overlæge og konsulent for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Han har været med til udvalgsarbejdet i forbindelse med de nye retningslinjer, og også han vurderer, at de stiller visse ældre dårligere.

- Generelt er de nye retningslinjer et fremskridt. Men lige nøjagtigt den habile borgers mulighed for at fravælge genoplivning ved hjertestop er blevet ringere, siger han til Kristeligt Dagblad.

Lægeforeningen vurderer, at det kan være svært i den enkelte situation at skelne mellem, hvad der alene skyldes alderdom, og hvad der skyldes sygdom.

Det kan ramme lægers og sygeplejerskers retssikkerhed, vurderer formand Andreas Rudkjøbing.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, vil ifølge avisen fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget på baggrund af kritikken af de nye retningslinjer.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel i Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce