Annonce
Kolding

Nye regler om fravær får skole til at stramme op: Elev-ferie udenfor skoleferien er ulovligt fravær

Skolelederen på Kongsbjergskolen, Wilhelm Hallum, har orienteret skolens forældre om, hvordan man på skolen forholder sig til de nye, landsdækkende regler om elevers ulovlige fravær. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Nye skærpede regler om elevers ulovlige fravær i folkeskolen har fået Kongsbjergskolen i Lunderskov til at melde ud, at eleverne nu som udgangspunkt bliver registreret for ulovligt fravær, hvis de tager på skiferie, badeferie eller holder forlænget weekend udenfor skoleferierne.

Lunderskov: Når forældre til elever på Kongsbjergskolen i Lunderskov i fremtiden kontakter skolens leder for at bede deres barn fri til en skiferie i uge 6 eller en uges badeferie til Mallorca i september, så skal de regne med at få det svar, at skolen ikke kan anbefale ferien, og at fraværet under ferien vil blive kategoriseret som ulovligt fravær.

Ved årsskiftet trådte nye landsdækkende regler for ulovligt fravær i folkeskolen i kraft. De betyder, at forældre til elever, der har 15 procent ulovligt fravær på et kvartal, kan få stoppet deres børne- og ungeydelse, og alle skoler skal underrette kommunen, hvis en elev kommer op på 15 procent.

Ifølge reglerne skal skolelederne kun i ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af ekstraordinær frihed, og ifølge bekendtgørelsen om reglerne skal man anlægge en restriktiv vurdering, når forældre beder om, at deres børn kan holde ekstraordinært fri.

Skoleleder på Kongsbjergskolen, Wilhelm Hallum, oplyser at man her benytter de nye regler til at stramme op på tilgangen til elever, der holder ferie udenfor skoleferierne.

Annonce

Fraværsregler

  • De nye fraværsregler for folkeskolen er vedtaget af et flertal i Folketinget og trådte formelt i kraft i august 2019. Men da bekendtgørelsen om reglerne først var klar i slutningen af oktober, er de reelt først trådt i kraft 1. januar.
  • Reglerne betyder, at hvis man har ulovligt fravær på 15 procent eller derover på et kvartal, skal skolelederen underrette kommunen om det. Herefter er det op til kommunen at beslutte, om man skal stoppe børne- og ungeydelsen for det næste kvartal.
  • Ved begyndelsen af hvert kvartal nulstilles fraværet for eleverne.
  • Fravær fra skolen inddeles i følgende kategorier: Sygdom/funktionsnedsættelse, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær.
  • Det tæller som én dags ulovligt fravær, hvis man møder for sent om morgenen. I 7.-10. klasse skal skolerne også registrere fremmøde ved skoledagens afslutning, og var man til stede ved skoledagens begyndelse men fraværende ved slutningen, noteres man for en halv dags fravær.
  • Kilde: Undervisningsministeriet

Vigtigt signal

Som udgangspunkt vil for eksempel bade- og skiferier og forlængede weekender derfor fremover tælle med i statistikken som ulovligt fravær i stedet for som ekstraordinær frihed, som det hidtil er blevet kategoriseret som.

- Vil man på skiferie eller badeferie, har vi 10 fremragende uger at vælge imellem, hvor der er skoleferie. Det er forstyrrende i forhold til undervisningen, når eleverne holder ferie i skoletiden, men hidtil har vi bevilget ekstraordinær frihed. Men over nogle år er der sket en udvikling, der gør, at vi synes, at vi skulle have et tjek på det, siger Wilhelm Hallum.

Han håber, at man med den nye fremgangsmåde på skolen sender et signal til forældrene om, at det, der foregår i folkeskolen er vigtigt.

- Nogle gange kan man godt have på fornemmelsen, at selv om man er på badeferie, så er det vigtigere end at være på skolen. Så måske kan de nye regler være med til at give et fornyet fokus på det her, siger Wilhelm Hallum.

Ja til dannelsesrejser

Han er overbevist om, at det er meget få elever og forældre, der vil blive ramt af de nye regler. For selv om man skulle trodse skolens henstilling om ikke at holde ferie udenfor skoletiden, vil de færreste elever komme op på 15 procent ulovligt fravær på et kvartal ved at tage på en uges ski- eller badeferie.

Skolelederen peger desuden på, at længere rejser, der kan betegnes som dannelsesrejser - for eksempel tre ugers rundrejse i Østen - i langt de fleste tilfælde vil få en tommelfinger op fra ledelsens side og blive betegnet som ekstraordinær frihed.

Generelt har eleverne på Kongsbjergskolen ikke meget fravær i dag, forklarer Wilhelm Hallum. Og runder en elev 10 procents fravær - uanset om det skyldes ulovligt fravær, sygdom eller ferie - kommer vedkommendes sag altid forbi skolelederens kontor.

- Vi er opmærksomme og tager snakken med elever og forældre, hvis man har en del fravær, for vi vil for alt i verden undgå sager, hvor fraværet pludselig glider over i skolevægring, siger Wilhelm Hallum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce