Annonce
Danmark

It-kaos udskyder nye skatteregler for boliger med tre år

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Nye skatteregler udskydes tre år grundet it-problemer, og der er fortsat store problemer med inddrivelse.

Den store usikkerhed på boligmarkedet ser ud til at forsætte side om side med kaosset i skattevæsenet, da de nye skatteregler for boliger udskydes med tre år til 2024.

Det skyldes blandt andet, at it-systemerne ikke bliver klar til planlagt tid. Desuden er inddrivelsen af gæld fortsat sønderskudt, og forældelsesfristen udskydes med flere år.

Det viser regeringens eftersyn af skattevæsnet, siger skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde onsdag.

- Jeg er overrasket og ærgerlig over omfanget af problemerne. De er meget store, og der er brug for, at vi får løst dem. Jeg håber, at Folketinget i bred enighed kan enes om at løse dem, siger han.

Samtidig udskydes udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger fra næste sommer frem til 2022. Det betyder, at en del af dem, der kunne se frem til at få penge tilbage i skat, skal vente længere.

Ifølge tidligere beregninger fra Skatteministeriet anslås det, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.

Fra 2020 til 2022 skal de anslået have 14 milliarder kroner tilbage.

For en måned siden konkluderede Rigsrevisionen ellers, at der var risiko for, at det nye system for inddrivelse af gæld først er funktionsdygtigt om et år. Men det udskydes altså nu yderligere til 2024.

Regeringen vil afsætte 1,7 milliarder kroner allerede i 2020 til yderligere genopretning, og der etableres et uafhængigt it-tilsyn samt en ordning for whistleblowere.

Det skal bidrage til at rette op på det skandaleramte skattevæsen.

I eftersynet præsenteres de eksisterende tidsplaner som urealistiske, hvorfor tidsfristerne rykkes inden for gæld og opkrævning.

Det nye gældssystem PSRM blev lavet for at afløse det tidligere EFI-system, som blev skrottet i september 2015.

Aftalen om nye boligskatteregler blev indgået i 2017, men skiftende politikere har siden 2013 lovet et nyt og bedre system. De mange advarsler til skiftende skatteministre går dog endnu længere tilbage.

Den samlede gæld til det offentlige var på 118,2 milliarder kroner ved udgangen af 2018, skrev Rigsrevisionen for nylig.

En del af gælden drejer sig om uberettiget kontanthjælp. Derudover er der blandt andet gæld til daginstitutioner, parkeringsafgifter, licens og bøder til tog og busser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjergs børn bliver elektriske

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce