Annonce
Indland

Nye skilsmisseregler trækker konflikter i langdrag

Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Ny skilsmisseregel skulle skåne børn for skænderier. Men reglen gør, at børnene lever længere i konflikt.

Den 1. april kom der nye regler for forældre, som skal skilles.

En regel skal ligestille forældrene og skåne barnet for konflikt ved at lade barnet have bopæl hos både far og mor de første tre måneder efter skilsmissen.

Men den foreløbige erfaring hos Mødrehjælpen er, at en del af systemet virker modsat. Det skriver Politiken onsdag.

- Det, vi indtil videre kan se i forhold til denne her regel, er, at den desværre ser ud til at forlænge og forøge konflikterne for børnene, siger vicedirektør i Mødrehjælpen Trine Schaldemose til Ritzau.

Særligt den nye bopælsregel skaber problemer. Reglen blev blandt andet lavet, så forældrene ikke træffer afgørende beslutninger, mens de er i krise over skilsmissen.

- Inden lovgivningen trådte i kraft, der havde vi en bekymring om, at denne her dele-bopælsperiode på tre måneder i højere grad ville forlænge en afgørelse, end den ville give tid og rum til eftertanke.

- Det, vi kan se nu, er, at det desværre ser ud til, at det er sådan, det bliver, siger Schaldemose.

I den første halvanden måned med de nye regler modtog Mødrehjælpens rådgivning godt 300 spørgsmål om reglerne. 52 af dem handlede om den delte bopæl.

Henvendelserne kommer eksempelvis fra forældre, der ikke kan søge ny bolig, fordi det er uafklaret, om de skal bo med deres børn.

Forældrene er også usikre på, hvordan de er stillet, hvis en dommer senere skal afgøre, hvem børnene skal bo hos. Det er nemlig kutyme, at den forælder, som børnene har folkeregistreret adresse ved, er bedst stillet i retten. Derfor vil mange forældre ikke fraflytte den fælles bolig.

Foreningen Danske Familieadvokater oplever samme problemer med de nye regler. Det siger foreningens formand, Anne Broksø, til Politiken.

- Vi støder hele tiden på familier, som lider under den her regel. Ikke mindst børnene, som er tvunget til at bo midt i konflikten i tre måneder ekstra, fordi ingen af forældrene tør flytte.

- Undervejs bliver konflikten mellem forældrene ofte optrappet, fordi situationen er så højspændt.

Den socialdemokratiske socialordfører, Camilla Fabricius, er klar til at lytte til forældrene:

- Der er jo tale om helt nye regler, som man er nødt til at evaluere på et tidspunkt. Når det skal ske, vil vi meget gerne inddrage Mødrehjælpens erfaringer for at se, om der er noget, som skal justeres.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];