Annonce
Aabenraa

Nye striber på vejen kræver tilvænning

Nørbyvej som den ser ud i dag. Vejen er smal, og der opstår nemt farlige situationer, når bilisterne prøver at overhale traktorer. Foto: Hans Erik Meyer.

Formanden for teknisk udvalg Bent Sørensen (V) er glad for to-minus-én-veje, men de kræver en vis tilvænning. Erfaringen siger, de skal suppleres med indsnævringer og helleanlæg.

LØJT/BOV: Der er ikke udelt tilfredshed med de nye forhold i Bov, hvor dele af Hærvejen, Padborgvej og Frøslevvej for nylig er omdannet til to-minus-én-veje.

- Det er ikke noget, vi lige laver om igen efter 14 dage, for bilisterne skal lige vænne sig til de nye forhold. Nu må vi se, hvordan det udvikler sig, og så kan det da være, vi bliver klogere, siger Bent Sørensen (V), der er formand for teknisk udvalg i Aabenraa Kommune, og dermed har ansvaret for kommunens veje.

For et par år siden undersøgte Vejdirektoratet erfaringerne hos de kommuner, der havde udlagt vejstrækninger til to-minus-én-veje.

- Det viste sig, at de ikke har effekt, hvis de ikke suppleres med indsnævringer, helleanlæg og eventuelt hastighedsnedsættelser, siger Naja Barlach Hansen, der er trafikplanlægger hos kommunen.

- Folk skal lære at køre på to-minus-én-veje. Man skal holde sig på midten og kun køre ud til siden, når der kommer modkørende. Hvis der er en cyklist, holder man sig bag ved cyklisten, indtil den modkørende har passeret, og så kan man komme forbi cyklisten, forklarer hun.

Annonce

Hvis vejen sender de rigtige signaler, så bliver selv bilister gode mennesker.

Bent Sørensen (V), formand for teknisk udvalg.
En to-minus-en-vej giver plads til cyklister i begge sider. Til gengæld er der kun en vognbane på midten til bilerne. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen.

Ide fra Holland

- Jeg har set to-minus-én-vejene i Holland, hvor de bruges meget. Her har bilisterne lært, at det er veje, hvor man tager hensyn til cyklister. Vi skal gerne der hen, hvor vejens udformning og funktion automatisk siger til bilisten, at her skal man tage hensyn, mener Bent Sørensen.

- Hvis vejen sender de rigtige signaler, så bliver selv bilister gode mennesker, tilføjer han.

Han mener, at man på den måde kan få rigtig meget trafiksikkerhed for pengene. To-minus-én-veje er nemlig billige at anlægge.

- I Løjt ville jeg da gerne have haft en rigtig cykelsti langs Nørbyvej i stedet, men den koster lige fem millioner, og de penge har jeg ikke, påpeger Bent Sørensen, som glæder sig til, at det sidste stykke af cykelstien langs Haderslevvej fra Rundemøllevej til Sønderballevej snart kan anlægges. Der er sat penge af på budgettet, men projektet er midlertidigt standset på grund af en ankesag.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce