Annonce
Indland

Nye studier: Blodpropper rammer yngre rygere

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Risikoen for at blive ramt af en blodprop som ung er betragteligt større, hvis man er ryger, viser studier.

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er rygere. Blandt kvinder med blodprop i hjertet er de otte ud af ti rygere i aldersgruppen 30-50 år.

Det viser nye studier, som en dansk forskergruppe ledet af lektor Michael Mæng står bag. Det skriver Politiken.

- Vores undersøgelse viser, at man stort set ikke får blodpropper i hjertet, når man er under 50 år, hvis ikke man ryger, siger Michael Mæng, overlæge ved hjertesygdomme på Aarhus Universitet, til Politiken.

Omkring 1000 danskere mellem 30 og 50 år får hvert år akut blodprop i hjertet, mens tallet er cirka 9000 i aldersgruppen 50-80 år.

Overlægen anslår, at antallet af blodpropper kunne reduceres fra 1000 til omkring 250 hvert år, hvis ingen røg.

Det er giftstoffer i tobak, der går i blodbanen og langsomt forkalker årene, så de bliver mindre, og dermed kan blodpropper opstå. Samtidig gør tobak blodet mere tyktflydende. Også det øger risikoen.

Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, er ikke overrasket over resultaterne, der bekræfter undersøgelser fra udlandet.

Hun håber, at studierne kan være et wakeupcall for unge rygere.

- Jeg håber, at det kan motivere rygerne til - i stedet for at udskyde rygestoppet til en gang efter sommerferien - at tage sig sammen og tænke, at livet er for dejligt, og det vil være rigtig ærgerligt at forlade det, når man er 40, siger Charlotta Pisinger til Ritzau.

Forskerne har undersøgt alle 14.083 patienter med akutte store blodpropper fra 2005 til 2015 fra Vestdansk Hjertedatabase og sammenholdt med Danmarks Statistiks data om den samlede befolkning.

Registerstudier kan ikke dokumentere årsagssammenhænge.

Men når forskerne justerer for andre årsager til blodpropperne såsom forhøjet blodtryk, kolesterol, arvelighed og diabetes, kan de se, at tobakken slår igennem.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce