Annonce
Tarm

Nye tagsten og forgyldt vindfløj: Nu kan Ådums kirketårn klare vejr og vind de næste mange år

Der er 30 års garanti på de hårdtbrændte teglsten, som nu ligger på kirketårnet. Foto: Bodil kronborg
Der er 30 års garanti på de håndbearbejdede teglsten, som ligger godt og forsvarligt til at klare vind og vejr året rundt.

ÅDUM: Der er nu lagt nyt tag på Ådum kirkes tårn. Der er 30 års garanti på de håndbearbejdede teglsten, som ligger godt og forsvarligt til at klare vind og vejr året rundt.

Vindfløjen er på plads med ny guldbelægning. Alt sammen er der mulighed for at lægge mærke til på tæt hold ved besøg på kirkegården eller til gudstjenester.

Projektet er udarbejdet af arkitektfirmaet ’LINJEN’ fra Horsens, som har målt op, lavet tegninger og ansøgt ved Stiftet med en længere procedure for godkendelse hos Nationalmuseet.

Arkitekt Mia Rahbæk Andersen var med til afslutningen og er kendt fra sidste projekt med taglægning på kirkens kor.

Samarbejdet er gået rigtig godt også denne gang, understregede den tidligere menighedsrådsformand Hans Laurids Pedersen, som har stået for den lokale del.

Murermester Kurt Chopart var den lokale håndværker, som indledte opgaven med murerreparationer og overdrog det videre forløb til tømrermester Kent Pedersen og tagdækningen til Hans Erik Sørensen, Ølgod.

Beregning af materialer var godt ramt, idet alt hvad der lå tilbage, var 80 tagsten og 20 rygninger.

Afleveringsprotokollen blev underskrevet af de ovennævnte og sognepræsten Bo Gimm, som også var til stede ved afleveringen.

Tømrer Kent Pedersen, arkitekt Mia Rahbæk Andersen og sognepræsten Bo Gimm tog turen til tops på stilladset. Foto: Bodil Kronborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtyskland

Skole advarer mod ufo-panik

Annonce