Annonce
Tønder

Nye tal: Sådan ser befolkningstallet ud i Tønder Kommune

Antallet af tilflyttere til Tønder Kommune de seneste ti år. Foto: Danmarks Statistik
Selvom man i Tønder Kommune gør en stor indsats for at få flere til at bosætte sig i kommunen, er antallet af indbyggere faldet i 2019.

Tønder Kommune: Selvom Tønder Kommune er landets fjerde største geografisk set, betyder det ikke, at indbyggertallet matcher størrelsen på kommunen. På trods af flere indsatser for at få flere borgere til Tønder Kommune er antallet af borgere i kommunen faldet. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Ved udgangen af 2019 var der i alt 37.366 borgere, der havde Tønder Kommune stående på sygesikringskortet. Det er 221 færre end i 2018.

Der er flere faktorer, der spiller ind på ændringen i befolkningstallet. Både til- og fraflytning, fødsler og dødsfald.

I 2019 flyttede i alt 1865 borgere fra kommunen, mens blot 1550 flyttede til Tønder Kommune fra en anden kommune i landet.

Det er særligt de unge i alderen 18-25 år, som flyttede fra kommunen. Sidste år flyttede 774 personer i den aldersgruppe væk fra kommunen, mens antallet af fraflyttere i aldersgruppen lige over, nemlig de 26-33-årige, lå på 321 personer.

Det er primært nabokommunerne og storbyerne, som folk valfarter til, hvoraf var Aabenraa i 2019 topscoreren med 302 tilflyttere fra Tønder Kommune. Der var 292, der flyttede til Haderslev Kommune, mens 239 rykkede til Esbjerg Kommune. Aarhus og Københavns Kommune fik henholdsvis 143 og 71 tilflyttere fra Tønder Kommune.

Annonce

Befolkningen i tal

Ved udgangen af 2019 boede der 37.366 borgere i Tønder Kommune. Det er 221 færre end i 2018.

Fra 2018 til 2019 flyttede 1865 folk fra Tønder Kommune, mens 1550 personer flyttede til fra andre kommuner.

Der blev i alt født 325 børn, mens der døde 405 personer.

I alt 178 personer flyttede fra udlandet til Tønder Kommune i 2019. Det var primært folk fra Tyskland, Rumænien og Ukraine.

Flere døde end nyfødte

Til-og fraflyttere er ikke den eneste årsag til, at Tønder Kommune sidste år fik færre borgere. Også fødsels- og dødstallet spiller ind. I 2019 var der nemlig flere dødsfald, end der var fødsler. 325 børn kom til verden, mens 405 borgere i kommunen mistede livet.

Antallet af indvandrere fra udlandet vejer dog befolkningstallet lidt op. 178 personer fra udlandet flyttede til kommunen. Flest kom fra Tyskland, efterfulgt af Rumænien og Ukraine.

Antallet af borgere er de seneste ti år faldet i Tønder Kommune med undtagelse for 2015 til 2016, hvor det samlede antal af borgere steg med 130.

Antallet af fraflyttere fra Tønder Kommune de seneste ti år. Foto: Danmarks Statistik
Antallet af borgere i Tønder Kommune de seneste ti år. Foto: Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce