Annonce
Aabenraa

Nye tider efter corona: Du skal altid bestille tid i borgerservice

Tidligere har det været sådan, at man kunne bestille en tid på standeren i borgerservice ved ankomsten, hvis man ikke havde booket en tid i forvejen. Det blev afskaffet i forbindelse med corona, og det bliver ikke genindført. Foto: Aabenraa Kommune.
For at forebygge smittespredning har kommunen indført krav om tidsbestilling i borgerservice. Erfaringerne er gode, og derfor vil det fortsætte - også efter pandemien er slut.
Annonce

AABENRAA: Når borgerne i fremtiden skal forny deres pas eller have nyt sygesikringskort, skal de huske at bestille tid i Aabenraa Kommunes borgerservice i forvejen. Det kan enten foregå via nettet eller ved at ringe eller maile til kommunen.

Faktisk har det allerede i et par år været muligt at bestille tid hjemmefra, men man har også kunnet logge på en stander i borgerservice, og så blev man betjent efter tur.

Den mulighed forsvandt dog i forbindelse med coronasmittens ankomst, og nu har økonomiudvalget besluttet, at den ikke kommer tilbage.

- Erfaringen er, at der inden coronaen var stadig flere, der brugte tidsbestillingen, og det har mange fordele både for medarbejderne og for borgerne. Det får ekspeditionerne til at glide bedre, siger brogemster Thomas Andresen (V).

Kommunaldirektør Tom Ahmt understreger, at der stadig skal vil være mulighed for at klare ting håndholdt og få betjening, når man kommer uanmeldt i særlige situationer.

Annonce

Fordelene

En af fordelene ved tidsbestillingen er, at medarbejderne i forvejen ved, hvad henvendelsen drejer sig om og derfor kan være forberedt. Erfaringen er, at det giver større tilfredshed og færre konflikter.

Det har også vist sig, at tidsbestillingen har fjernet den stemning af stress og travlhed, der tidligere har været i borgerservice.

Den obligatoriske tidsbestilling gør det muligt for kommunen at sætte flere på arbejde på tidspunkter, hvor der er stor efterspørgsel efter tider i borgerservice og på den måde efterkomme borgernes behov.

Forvaltningen fremhæver også, at tidsbestillingen forebygger smittespredning, og at det nok vil være et område, der er mere fokus på - også efter corona-epidemien.

I januar 2019 var det fire procent af borgerne, der bestilte tid hjemmefra, men det steg hurtigt, og tallet var oppe  på 60 procent i januar 2020.

Hos borgerservice i Bov har der været knap så mange, som har benyttet sig af muligheden for at bestille tid hjemmefra, men her har antallet også været stigende.


Erfaringen er, at der inden coronaen var stadig flere, der brugte tidsbestillingen, og det har mange fordele både for medarbejderne og for borgerne. Det får ekspeditionerne til at glide bedre.

Borgmester Thomas Andresen.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

22-årig var blevet afhængig af at true småpiger til sex-optagelser: Jeg er glad for, jeg blev anholdt

Annonce