Annonce
Kolding

Nye toner: Koldings Erhvervshavns udløbsdato er ikke længere 2043

Noget af Kolding Erhvervshavn overlever efter alt at dømme 2043, som hidtil har været deadline for den sidste lejekontrakt. Foto: Kolding Kommune
Nye politiske toner i sagen om lukning af Kolding Erhvervshavn. 2043 er ikke længere absolut deadline for den sidste lejekontrakt på havnen, og det kan være, der findes løsninger, så havn og ny bydel kan eksistere side om side, siger borgmester og havnebestyrelsesformand.

Kolding: Efter et møde mellem Kolding Kommune og repræsentanter fra de 17 virksomheder på Kolding Erhvervshavn lyder der nye toner i sagen om byrådsflertallets store aftale om at lukke erhvervshavnen ned og udvikle arealerne til en ny bydel i løbet af de næste 25 år. Senest i 2043 skulle den sidste lejekontrakt på havnen udløbe ifølge visionsaftalen.

Men det kan godt være, at noget af erhvervshavnen ligger der i 30 år endnu eller længere, for sådan en omdannelse af et område på størrelse med hele bymidten tager rigtig lang tid.

Det kan også være, at der sker lovændringer eller teknisk udvikling, som gør det muligt, at nogle havnevirksomheder kan leve i fred og harmoni side om side med nye boliger og deres beboere uden at komme i konflikt med miljøkrav til støj og møg.

Og så kan der jo endelig også komme en ny finanskrise eller andre udefrakommende ting, som fører med sig, at der må ændres eller justeres på havnevisionen.

Sådan lyder meldingen fra borgmester Jørn Pedersen (V). Han beskriver den procesplan for erhvervshavnens forvandling, der er på vej til endelig politisk beslutning i byrådet den 24. september, som en "dynamisk plan".

Annonce

Havneaftalen

  • Et stort flertal i Kolding Byråd vedtog 27. november sidste år en såkaldt visionsaftale om Kolding Erhvervshavns fremtid.
  • Formålet er at omdanne erhvervshavnens arealer til en ny bydel med boliger, liberale erhverv, fritid og natur.
  • Ifølge aftaleteksten kan "Kolding Havn fortsat drive virksomhed i en overgangsperiode på op til 25 år".
  • Vedrørende virksomhedernes lejekontrakter hedder det, at "Lejekontrakter kan forlænges kortvarigt indtil udgangen af 2043 med henblik på at harmonisere de omkringliggende grunde".
  • De formuleringer blødes der nu op på.
  • Det er havnebestyrelsen, der har kompetencen til at forlænge lejekontrakterne.

Havnens virksomheder blev præsenteret for procesplanen på et møde mandag, hvor de havde mulighed for at komme med input til det videre arbejde med den store vision.

Blandt andet skal der nu nedsættes et såkaldt paragraf 17,4-udvalg med politikere, repræsentanter for havnevirksomhederne og andre relevante instanser. Udvalget skal styre slagets gang de næste par år og komme med indstillinger til byrådet og for eksempel finde ud af, hvordan det offentligt-private udviklingsselskab, der tænkes at stå i spidsen for selve havneomdannelsen, skal skrues sammen.

Der skal også i nærmeste fremtid laves en samarbejdsaftale med erhvervshavnens bestyrelse - blandt andet om, hvordan forlængelser af lejekontrakterne på havnen skal håndteres i de kommende år. Aftalen skal også sikre de virksomheder, som bliver på havnen de næste mange år, ordentlige vilkår for at drive deres forretning.

- Indtil nu har man opfattet det som om, at vi sad i to skyttegrave. Nu hopper vi op og begynder at samarbejde, selvom virksomhederne selvfølgelig som udgangspunkt gjorde det klart, at de helst ser, at vi stopper det hele her, siger Jørn Pedersen.

Fortrøstningsfuld

Formand for Kolding Erhvervshavns bestyrelse, Tobias Jørgensen (V), siger, at "vi lige nu er ved at sætte hjørneflagene på den bane, der skal spilles på".

- Og vi har en tro på, at vi får skabt et rum til både byudvikling og til at drive virksomhed uden at nogle skal føle, at de bliver presset væk. Mange virksomheder blev fortørnede, da det blev meldt ud, at det hele er slut i 2043, og det kan jeg godt forstå. Men jeg er fortrøstningsfuld. Jeg tror på, at vi finder løsninger, som alle kan se sig selv i, og jeg tror i høj grad, at mange løsninger vil fungere som et både- og i mange år frem, siger han.

Det var en klage fra brancheforeningen Danske Havnevirksomheder over visionsaftalen, der satte alt arbejde med havneplanen og kommunikationen om den i stå fra december til juni.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce