Annonce
Sydjylland

Nyfortolkning af sønderjysk kampsang vækker debat i grænselandet

Musikeren Sigurd Barrett, der er kendt fra DR, har i forbindelse med Genforeningen lavet en ny tekst til sangen "Det haver så nyligen regnet". Det møder skarp kritik i et læserbrev. Arkivfoto: Claus Thorsted
Musikeren Sigurd Barretts nutidige bud på den sønderjyske kampsang "Det haver så nyligen regnet" vækker kritik for at være historieløs. Det afviser musikeren selv, og han får opbakning fra Grænseforeningen, som kalder den nye sang for et nutidigt budskab om fred over grænsen.

Sag: Et slag i ansigtet på alle sønderjyderne eller et velvalgt bud på en moderne fortolkning af det nuværende bånd mellem Danmark og Tyskland?

Forfatter Henrik Petersen fra Rødekro står på førstnævnte synspunkt, efter at han mandag hørte sangeren Sigurd Barrett fremføre en ny udgave af sangen "Det haver så nyligen regnet" fra 1890. I Sigurd Barretts sang er de oprindelige tyskkritiske linjer såsom "Frø af ugræs er føget over hegnet" væk og erstattet af en langt mere fredelig tekst under titlen "Det har været et vildt og voldsomt regnvejr". Ifølge sangeren skal den minde om fredelig sameksistens mellem landene.

Den nye sang er blevet til på opfordring fra Grænseforeningen, som dermed er medvirkende til "censur" af Sønderjyllands nationalsang, anfører Henrik Petersen. Han mener, at omskrivningen vidner om "skandaløs mangel på kulturel og historisk indsigt".

Annonce

Håb

Henrik Petersen påpeger, at sangen i sin oprindelige form har givet utallige mennesker håb, både før Genforeningen og under 2. Verdenskrig. Sangen var da også, ifølge Højskolesangbogens hjemmeside, populær som protestsang under den tyske besættelse af Danmark.

- Jeg mindes ikke, hvornår nogen sidst har forulempet os sønderjyder så groft, skriver Henrik Petersen fra Rødekro i et læserbrev i avisen.

Hans opfattelse møder nogen forståelse hos borgmester i Aabenraa Kommune og formand for Det Sønderjyske Præsidium for Genforeningen Thomas Andresen (V). Han erklærer sig splittet over den nye version af sangen og har forståelse for begge sider af sagen, understreger han.

- Da jeg hørte sangen første gang, følte jeg mig en smule provokeret. Det var at ændre på arvesølvet. Men i næste øjeblik tænkte jeg, at så havde man en mulighed for at anvende den version, der lægger op til det afsæt, man har til grænselandet. Jeg har forståelse for, at nogen vil tage den nye version til sig, men jeg vil altid synge den oprindelige, siger han.

Forbindelsen bagud

Henrik Petersen uddyber over for avisen, at hans utilfredshed primært går på timingen og symbolikken.

- En ny version er ikke et problem i sig selv, men jeg oplevede, at budskabet fra både studievært, Grænseforeningen og Sigurd Barrett i tv var, at nu var der brug for en ny version af sangen, som ville erstatte den gamle. Hvis man mener, der er brug for en ny sang, er det en kopi af preussertidens censur. Sådan at vi nu i 2020 ikke forbyder den gamle sang, men vi skriver en ny, som vi synes er meget bedre, påpeger Henrik Petersen og tilføjer:

- Hvis ikke, vi synger den gamle, så mister vi forbindelsen bagud, og så behøver vi ikke holde flere fester, siger han med henvisning til den årlige fejring af afstemningsdagen den 10. februar 1920.

Ifølge Henrik Petersen har han mødt opbakning til sit synspunkt fra mange, siden han har offentliggjort sin kritik.

Han forudser dog ikke, at Sigurd Barretts version får en lang levetid i befolkningens erindring.

- Jeg tror ikke, den nye slår an. Den går nok i glemmebogen ret hurtigt. Jeg tror ikke, man vil tage den til sig på kroer og forsamlinghuse, hvor man eller kunne tage den til sig.

Så hvor stort er problemet så egentlig for dig, kan man indvende?

- Det er, at man for åben skærm simpelthen kasserer en af hjørnestenene i det at være sønderjyde. Havde det været en hvilken som helst anden aften, så havde ingen stejlet over det.

Positiv respons

Sigurd Barrett afviser, at han har haft noget som helst mål om at bortcensurere eller erstatte den oprindelige sang med 130 år på bagen.

- Folk fra det tyske mindretal har sagt ”endelig en version, som vi alle kan synge med på”, og det er hele essensen af det. I dag har vi lært at rumme hinanden. Det er flot med en version, vi alle kan synge med på, så det tyske mindretal ikke længere skal føle sig som ”frø af ugræs”, for det er de ikke, siger han til avisen.

Til sine koncerter har han altså kun oplevet positiv respons, hvor tilskuerne blandt andet har rejst sig op under de sidste linjer, sådan som man gør til den originale version. Derfor mener han også, at meningen med den nye version er blevet misforstået af læserbrevsskribenten.

- Jeg beklager, hvis sangen har stødt nogen, for det har aldrig været min mening. Min version er et forsøg på at beskrive, hvordan tingene i grænselandet ser ud i en moderne kontekst.

Ifølge Sigurd Barrett er læserbrevet den eneste negative respons, han har fået på sin version af sangen.

Nutid

Grænseforeningen oplyste torsdag eftermiddag til JydskeVestkysten, at mange havde henvendt sig med ros for sangen. Kun en havde udtrykt utilfredshed med sangen.

Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen beklagede, hvis nogen føler sig såret af sangen. Ifølge Knud-Erik Therkelsen er den en sang med et nutidigt budskab om at leve i fred og fordragelighed med hinanden. Dermed afspejler den det gode dansk-tyske forhold, der eksisterer i grænselandet i dag, fremhæver generalsekretæren.

- Sigurd Barrett skriver meget fint i sin sang: ”Vi er os, de er dem, men vi er sammen, hvis vi rummer hinanden, kan vi gro. Dialog og respekt skal danne rammen om vor verden, på trods af skel og tro.” Det er da en flot måde at sige det på. Det er også det, der ligger i Grænseforeningens slogan: ”For en åben danskhed”. Vi insisterer på at være danske, men det skal da ikke forhindre os i at samarbejde og finde løsninger i en tid, hvor vi har brug for at have et tæt og tillidsfuldt forhold til Tyskland, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce