Annonce
Sport

Nyhed: Jagt på historisk titel kommer til at foregå i Holsted

Sejrsbilledet fra finalen i Holsted tilbage i 2016. Niels-Kristian Iversen, i midten, i selskab med Kenneth Bjerre og Nicki Pedersen. Foto: sportxpress/Scanpix

I år har Niels-Kristian Iversen chancen for at blive den første kører til at vinde det individuelle danske mesterskab hele otte gange i træk. Finalen skal køres på Moldow Speedway Arena torsdag den 30. maj.

Torsdag den 30. maj.

Den dag kan der blive skrevet speedwayhistorie, når årets individuelle DM-finale skal afvikles.

Hjemme på Granly Speedway Arena i Esbjerg sikrede Niels-Kristian Iversen sig sidste år sit syvende danske mesterskab i træk, og "Puk" tangerede dermed legendariske Ole Olsens rekord fra perioden 1967-73 - og den næstsidste dag i maj har den rutinerede grandprix-kører så chancen for at vinde igen.

Lykkes det, vil Niels-Kristian Iversen nå op på otte individuelle titler i træk. Det har ingen altså tidligere formået, og derfor kan det altså blive en historisk dag.

Og Iversen kommer til at skulle arbejde for en fremtrædende plads i speedwaybøgerne på en af de baner, som han er allermest begejstret for.

JydskeVestkysten kan nemlig fortælle, at 2019-udgaven af kampen om den individuelle DM-titel skal køres på Moldow Speedwa Arena i Holsted, hvor Iversen i en lang årrække ligaspeedway.

Nyheden bekræftes af Holsted-klubdirektør Preben Hansen.

- Det er korrekt, at vi netop har fået besked på, at finalen skal gøres på vores anlæg, så det bliver en stor dag, og vi glæder os rigtig meget til at kunne præsentere et fantastisk løb for publikum, siger han.

- Vi håber selvfølgelig på masser af tilskuere, og jeg kan allerede nu sige, at det bliver et aftenløb på grund af tv.

Annonce

Et stort mål

Tilbage i 2016 blev der senest kørt DM-finale i Holsted. Det løb vandt Niels-Kristian Iversen foran Kenneth Bjerre og Nicki Pedersen - og netop de to sidstnævnte vil sikkert igen blive et par af Iversens hårdeste konkurrenter.

Og Iversen ser allerede nu frem mod finalen.

- Det er et af mine store mål i 2019 at vinde DM igen. Det kunne være fantastisk, men det er altid svært. Alting skal flaske sig, og det har det heldigvis gjort for mig de seneste mange gange, fortæller han.

- Jeg har ikke kørt særlig meget i Holsted i de seneste tre-fire år, så jeg har ingen fordel frem for de andre, men banen er altid god, og det bliver et fedt ræs, tilføjer Niels-Kristian Iversen, der i øjeblikket er på træningslejr med resten af landsholdet på ferieøen Fuerteventura.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Blikkenslager er blevet kistemager

Danmark

Lyt med: Louises mand døde af kræft som 37-årig - Jeg fører vores livsværk videre i hans ånd

112

Brandvæsenet rykkede ud til kemikalieudslip med op til 5000 liter syreholdig væske: Der er ingen fare for miljøet

Annonce