Annonce
Kolding

Nyjægere indstillede sigtekornet: Vi er faktisk helt vilde med det

- Vi tog alle tre jagttegn sidste år, og mødte hinanden på skydebanen for et år siden. Det er jo en meget mandsdomineret verden, så derfor er det meget naturligt, at man finder sammen med nogle kvinder. Og siden har vi skudt sammen, siger Kerstin Dallmann.  Foto: Morten Pape
Det handler om at suge til sig af stort og småt inden for jagtens verden. Sådan lød det fra tre kvindelig nyjægere, der var med til Hunting Skills på Vamdrup Skydecenter, der skal åbne jagtens verden for jægere, der har fået jagttegn inden for de seneste par år.

Vamdrup: Efter at have siddet en kold morgen ved en sø sammen med sin kæreste, så var hun solgt. Sidste år fik hun jagttegn, og i dag er hun vild med det hele. Sammenholdet, naturoplevelsen og at øve sig på skydebanen.

- Jeg elsker at skyde på bane. Det er så sjovt, siger Louise Andersen, der var til Hunting Skills på Vamdrup Skydecenter søndag. Det var Danmarks Jægerforbund Kreds 4, der havde taget initiativ til dagen netop for at introducere nyjægere til jagtens verden. Dagen bød på foredrag, opvisninger og mulighed for at øve sig på skydebanen.

- Vi vil alle tre gerne suge til os. Der er så meget, du skal lære, og så er det helt oplagt at komme sådan et sted, hvor du kan se mange forskellige ting, siger Louise Andersen, der var taget fra Fyn sammen med Pernille Spangsberg Nielsen og Kerstin Dallmann, som hun har mødt på skydebanerne på Fyn sidste år, da de tog jagttegn.

Sidstnævnte fik interesse for jagt gennem jagthundetræningen, hvor hun blev inviteret med på en jagt.

- Det kan godt være en lidt lukket verden at træde ind. Jeg har ikke haft en familie, der kunne introducere mig til den her verden. Derfor er det godt at komme lidt ind i miljøet gennem sådan en dag, siger Kerstin Dallmann.

Annonce

- Den der følelse når du rammer skiven… Det er som en slags belønning.

Kerstin Dallmann, nyjæger

Helt vilde med at skyde

De tre nyjægere så nærmere på træning af hunde, og så var de på skydebanen for at træne.

- Det fylder da en del, at vi er kvinder. Det er små detaljer, som når du skal købe et gevær af en mand, der går til jagt på nogle helt andre præmisser end dig. Det er sådan noget som jagttøj. Hvad passer godt? siger Kerstin Dallmann. Men helt generelt bliver de meget godt modtaget, siger Kerstin Dallmann og Louise Andersen supplerer:

- Der er et stort sammenhold på kryds og tværs. Du får nogle gode oplevelser, siger Louise Andersen, der blandt andet har skudt ænder det første år, mens Kerstin Dallman har skudt fasaner og ænder. Og så er de vilde med at øve sig på skydebanen.

- Den der følelse når du rammer skiven… Det er som en slags belønning, siger Kerstin Dallmann.

- Vi er faktisk helt vilde med at skyde på banen, siger Louise Andersen.

Det er nyjægerkoordinator ved Danmarks Jægerforbunds Kreds 4, Dorthe Fallesen Frimann, der har taget initiativ til Hunting Skills 2019, der bliver et tilbagevendende arrangement i kredsen, der skal føre nyjægere og andre interesserede ind i jagtens verden.

- Vi skal favne bredt. Vi skal efteruddanne jægerne. Det kræver, at de erfarne jægere og nyjægere møder hinanden på kryds og tværs. Jagt handler jo i høj grad om fællesskab, siger Dorthe Fallesen Frimann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce